Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Antao hisabo am’ Iehovà; Antao hipoña-peo amy lamilamim-pandrombahan-tikañey.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Ntao hiatrek’Aze am-pañandriañañe, antao hirebek’ ama’e an-tsabo.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Andrianamboatse jabahinake t’Iehovà, naho Mpanjaka ra’elahy ambone’ ze fanalolahy iaby.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Am-pità’e ao o hatsikeokeo’ ty tane toio, Aze ka o lengom-bohitseo.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Aze i riakey, ie ty namboatse aze, nitsenèm-pità’e i tane maikey.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Mb’etoa, hiambane vaho hitalaho, antao hanongalek’ añatrefa’ Iehovà Mpitsene antikañe.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Amy te ie t’i Andrianañaharentikañe; itika ro ondatim-piandraza’e, naho ty lia-raim-pità’e; Anito, naho janjiñe’ areo i fiarañanaña’ey!

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Ko mañagàñe arofo, manahake te Meriba añe, tañ’andro’ i Masa am-babangoañ’ añe;

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Ie nazizin-droae’ areo, naoveove’iareo ndra te nioni’iereo o fitoloñakoo.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Efa-polo taoñe te nalaiñeko i tariratsey le nanoeko ty hoe: foko miola an-troke, fa tsy apota’ iareo o satakoo;

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

Aa le nifanta ami’ty fifomboko: Toe tsy himoaha’iareo ty fitofàko.