< Salme 95 >
1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
Laus Cantici David. Venite, exultemus Domino: iubilemus Deo salutari nostro:
2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
Praeoccupemus faciem eius in confessione: et in psalmis iubilemus ei.
3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
Quoniam Deus magnus Dominus: et rex magnus super omnes deos.
4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
Quia in manu eius sunt omnes fines terrae: et altitudines montium ipsius sunt.
5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
Quoniam ipsius est mare, et ipse fecit illud: et siccam manus eius formaverunt.
6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
Venite adoremus, et procidamus: et ploremus ante Dominum, qui fecit nos.
7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
Quia ipse est Dominus Deus noster: et nos populus pascuae eius, et oves manus eius.
8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
Hodie si vocem eius audieritis, nolite obdurare corda vestra;
9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
Sicut in irritatione secundum diem tentationis in deserto: ubi tentaverunt me patres vestri, probaverunt, et viderunt opera mea.
10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
Quadraginta annis offensus fui generationi illi, et dixi: Semper hi errant corde.
11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!
Et isti non cognoverunt vias meas: ut iuravi in ira mea: Si introibunt in requiem meam.