Salme 95

1 Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

Come ye, make we ful out ioie to the Lord; hertli synge we to God, oure heelthe.

2 møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

Bifore ocupie we his face in knowleching; and hertli synge we to him in salmes.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

For God is a greet Lord, and a greet king aboue alle goddis; for the Lord schal not putte awei his puple.

4 i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

For alle the endis of erthe ben in his hond; and the hiynesses of hillis ben hise.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

For the see is his, and he made it; and hise hondis formeden the drie lond.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Come ye, herie we, and falle we doun bifore God, wepe we bifore the Lord that made vs;

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

for he is oure Lord God. And we ben the puple of his lesewe; and the scheep of his hond.

8 "Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

If ye han herd his vois to dai; nyle ye make hard youre hertis.

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

As in the terryng to wraththe; bi the dai of temptacioun in desert. Where youre fadris temptiden me; thei preueden and sien my werkis.

10 Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Fourti yeer I was offendid to this generacioun; and Y seide, Euere thei erren in herte.

11 Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

And these men knewen not my weies; to whiche Y swoor in myn ire, thei schulen not entre in to my reste.