Salme 89
1 (En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Ko e Saame akonaki ʻa Itani ʻi he faʻahinga ʻo Esela. Te u hiva ʻaki ʻae ngaahi ʻaloʻofa ʻa Sihova ʻo taʻengata: te u fakaʻilo ʻaki hoku ngutu ʻa hoʻo moʻoni ki he toʻutangata kotoa pē.
2 Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
He naʻaku pehē, “ʻE fokotuʻumaʻu pē ʻa e ʻaloʻofa ʻo taʻengata: ko hoʻo moʻoni te ke fakatuʻumaʻu ʻi he ngaahi langi.”
3 Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Kuo u fai ʻae fuakava mo ʻeku fili, kuo u fuakava ki heʻeku tamaioʻeiki ko Tevita.
4 "Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
“Te u fakatuʻumaʻu ho hako ʻo taʻengata, te u fokotuʻu ho puleʻanga ki he toʻutangata kotoa pē.” (Sila)
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Pea ʻe fakamālō ʻe he ngaahi langi ki hoʻo ngaahi ngāue fakaofo, ʻE Sihova: mo hoʻo moʻoni foki ʻi he fakataha ʻoe kau māʻoniʻoni.
6 Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
He ko hai ʻi he langi ʻe fakatatau ia kia Sihova? Ko hai ʻi he ngaahi foha ʻoe mālohi ʻe faʻa fakatatau kia Sihova?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
ʻOku totonu ke manavahē lahi ki he ʻOtua ʻi he fakataha ʻoe kau māʻoniʻoni, pea ke fakaʻapaʻapa ʻakinautolu kotoa pē ʻoku tuʻu takatakai kiate ia.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, ko hai ʻoku tatau mo koe ko Sihova māfimafi? Pea ko hoʻo moʻoni ʻoku kāpui koe.
9 Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
ʻOku ke puleʻi ʻae ngaue mālohi ʻoe tahi: ʻoka hou hono ngaahi peau, ʻoku ke fakatofukī ia.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Kuo ke fesiʻi ʻa Lehapi ke lailai, ʻo hangē ha taha kuo tāmateʻi; kuo fakahēʻi ho ngaahi fili ʻaki ho nima mālohi.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
ʻOku ʻoʻou ʻae ngaahi langi, pea ʻoku ʻoʻou foki mo e fonua: ko māmani mo hono fonu ʻo ia kuo ke fakatuʻumaʻu ia.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Kuo ke ngaohi ʻae potu tokelau mo e potu tonga: ko Tepoa mo Heamoni ʻe fiefia ʻi ho huafa.
13 Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
ʻOku ʻiate koe ʻae nima māfimafi ʻoku mālohi ho nima, pea māʻolunga ho nima toʻomataʻu.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Ko e angatonu mo e fakamaau ko e tuʻunga ia ʻo ho ʻafioʻanga: ʻe muʻomuʻa ʻi ho ʻao ʻae ʻaloʻofa mo e moʻoni.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
ʻOku monūʻia ʻae kakai ʻoku nau ʻiloʻi ʻae ongoongo fakafiefia: tenau ʻaʻeva, ʻE Sihova, ʻi he maama ʻo ho fofonga.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Te nau fiefia ʻi ho huafa ʻi he ʻaho kotoa pē: pea ʻi hoʻo māʻoniʻoni ʻe hakeakiʻi ai ʻakinautolu.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
He ko koe ko e vikivikiʻanga ʻo honau mālohi: pea ʻi hoʻo ʻofa ʻe hiki ai ki ʻolunga honau nifo.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
He ko homau hūfanga ʻa Sihova; pea ko e tokotaha māʻoniʻoni ʻo ʻIsileli ko homau tuʻi.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Pea naʻa ke toki folofola ʻi he meʻa ha mai ki hoʻo tokotaha māʻoniʻoni, ʻo pehē, “Kuo u hilifaki ʻae tokoni ki ha tokotaha ʻoku mālohi; kuo u fakahikihiki ʻae tokotaha kuo fili mei he kakai.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Kuo u ʻiloʻi ʻa Tevita ko ʻeku tamaioʻeiki; pea kuo u tākai ʻaki ia ʻa ʻeku lolo māʻoniʻoni:
21 thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
ʻE tuʻumaʻu hoku nima mo ia: ko hoku nima foki ʻe fakamālohiʻi ia.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
ʻE ʻikai fai fakamālohi kiate ia ʻe he fili; pe fakamamahiʻi ia ʻe he foha ʻoe angakovi.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
Pea te u taaʻi hifo hono ngaahi fili ʻi hono ʻao, pea tautea ʻakinautolu ʻoku fehiʻa kiate ia.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Ka ʻe ʻiate ia ʻa ʻeku moʻoni mo ʻeku ʻaloʻofa: pea ʻi hoku huafa ʻe hiki ki ʻolunga ai ʻa hono nifo.
25 jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
Te u ʻai foki hono nima ki he tahi, mo hono nima toʻomataʻu ki he ngaahi vaitafe.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
ʻE tangi ia kiate au, ‘Ko koe ko ʻeku Tamai, ko hoku ʻOtua, mo e maka ʻo hoku fakamoʻui.’
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Pea te u ngaohi foki ia ko hoku ʻuluaki foha, ʻe māʻolunga lahi ia ʻi he ngaahi tuʻi ʻo māmani.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Te u tuku ʻeku ʻaloʻofa maʻana ʻo taʻengata, pea ʻe tuʻumaʻu ʻeku fuakava mo ia.
29 jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
Te u ngaohi foki hono hako kenau tolonga ʻo taʻengata, mo hono nofoʻa ʻo hangē ko e ngaahi ʻaho ʻoe langi.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
“Kapau ʻe liʻaki ʻeku akonaki ʻe heʻene fānau, ʻo ʻikai ʻaʻeva ʻi heʻeku ngaahi fakamaau;
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
Kapau tenau maumauʻi ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni, pea ʻikai tauhi ʻeku ngaahi fekau;
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
Pea te u toki ʻaʻahi ʻenau ngaahi talangataʻa ʻaki ʻae meʻa kini, mo ʻenau hia ʻaki ʻae ngaahi tā.
33 men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Ka ʻe ʻikai te u hiki ʻaupito ʻeku manavaʻofa ʻiate ia, pe tuku taʻehoko ʻa ʻeku moʻoni.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
ʻE ʻikai te u liʻaki ʻeku fuakava, pe fakakehe ʻae meʻa kuo ʻalu atu ʻi hoku loungutu.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
“Kuo u fuakava tuʻo taha ʻi heʻeku māʻoniʻoni ʻe ʻikai te u loi kia Tevita.
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
ʻE tolonga ʻene fānau ʻo taʻengata, mo hono nofoʻa ʻo hangē ko e laʻā ʻi hoku ʻao.
37 stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
ʻE fakatuʻumaʻu ia ke taʻengata ʻo hangē ko e māhina, pea hangē ko e fakamoʻoni ʻi he langi.” (Sila)
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Ka kuo liʻaki mo fākaliliʻa, mo ke houhau kiate ia naʻa ke pani.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
Kuo ke fakataʻeʻaongaʻi ʻae fuakava ʻa hoʻo tamaioʻeiki: kuo ke fakakoviʻi hono tatā ʻi hoʻo lī ia ki he kelekele.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Kuo ke maumauʻi hifo hono ngaahi ʻā kotoa pē; kuo ke fakaʻauha hono ngaahi potu mālohi.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Ko kinautolu kotoa pē ʻoku ʻalu ʻi he hala ʻoku nau kaihaʻa ʻiate ia: ko e manukiʻanga ia ʻo hono ngaahi kaungāʻapi.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Kuo ke hiki hake ʻae nima toʻomataʻu ʻo hono ngaahi fili; kuo ke fakafiefiaʻi ʻa hono ngaahi fili kotoa pē.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Kuo ke liliu foki ʻae mata ʻo ʻene heletā, pea ʻe ʻikai te ke ngaohi ia ke tuʻu ʻi he tau.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Kuo ke fakaʻosi hono nāunau, pea lī hono nofoʻa ki he kelekele.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Kuo ke fakafuonounou ʻae ngaahi ʻaho ʻo ʻene talavou: kuo ke ʻufiʻufi ʻaki ia ʻae mā. (Sila)
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
ʻE Sihova, ʻe fēfē hono fuoloa? Te ke fakafufū koe ʻo taʻengata? ʻE vela ho houhau ʻo hangē ko e afi?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Manatu ki hono fuonounou ʻo ʻeku moʻui: ko e hā kuo ke ngaohi ʻae kakai kotoa pē ke taʻeʻaonga?
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
Ko hai ʻae tangata ko ia ʻoku moʻui, pea ʻe ʻikai te ne mamata ki he mate? ʻE fakamoʻui ʻe ia ʻa hono laumālie mei he nima ʻoe faʻitoka? (Sila) (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
ʻE ʻEiki, ko e fē hoʻo ngaahi ʻaloʻofa ʻi muʻa, ʻaia naʻa ke fuakava ʻaki kia Tevita ʻi hoʻo moʻoni?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Manatu, ʻE ʻEiki, ki he manukiʻi ʻo hoʻo kau tamaioʻeiki; mo ʻeku fua ʻi hoku fatafata ʻae manuki ʻae kakai mālohi kotoa pē;
51 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
ʻAia kuo manuki ʻaki ʻe ho ngaahi fili, ʻE Sihova; ʻaia kuo nau manuki ʻaki ʻae ngaahi ʻaluʻanga ʻo ia kuo ke pani.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Fakafetaʻi kia Sihova ʻo taʻengata. ʻEmeni, mo ʻEmeni.
