Salme 88
1 (En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
A Song or Psalm for the sons of Korah, to the chief Musician upon Mahalath Leannoth, Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD God of my salvation, I have cried day and night before thee:
2 lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
Let my prayer come before thee: incline thy ear to my cry;
For my soul is full of troubles: and my life draweth near to the grave. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that hath no strength:
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
7 tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
Thy wrath lieth heavy upon me, and thou hast afflicted me with all thy waves. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
Thou hast put away my acquaintance far from me; thou hast made me an abomination to them: I am shut up, and I cannot come forth.
9 mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
My eye mourneth by reason of affliction: LORD, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands to thee.
10 Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Wilt thou show wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? (Selah)
11 Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall thy lovingkindness be declared in the grave? or thy faithfulness in destruction?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
But to thee have I cried, O LORD; and in the morning shall my prayer come before thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
LORD, why castest thou off my soul? why hidest thou thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer thy terrors I am distracted.
16 din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They came around me daily like water; they surrounded me together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Lover and friend hast thou put far from me, and my acquaintance into darkness.
