< Salme 87 >
1 (Af Koras Sønner. En Salme. En Sang.) Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær,
Koraⱨning oƣulliri üqün yezilƣan küy-nahxa: — Uning uli bolsa muⱪǝddǝs taƣlardidur.
2 Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
Pǝrwǝrdigar Zionning dǝrwazilirini sɵyidu, Yaⱪupning barliⱪ makan-jayliridinmu ǝwzǝl kɵridu;
3 Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. (Sela)
Sening xǝripinggǝ uluƣ ixlar eytilmaⱪta, i Hudaning xǝⱨiri! (Selaⱨ)
4 Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.
«Meni tonup bilgǝnlǝr arisida Raⱨab bilǝn Babilni tilƣa alimǝn; Mana Filistiyǝ, Tur bilǝn Efiopiyǝ; Mana bu adǝm xu yǝrdǝ tuƣulƣan» — dǝymǝn.
5 Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt.
Bǝrⱨǝⱪ, Zion toƣruluⱪ xundaⱪ eytilidu: — «Bu adǝm, palanqi-pokunqi uningda tuƣulƣan, Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqining Ɵzi uni mustǝⱨkǝmlǝydu».
6 HERREN tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. (Sela)
Hǝlⱪ-ⱪowmlarni hatiriliginidǝ Pǝrwǝrdigar: — «Bu kixi bu yǝrdǝ tuƣulƣan» — dǝp alaⱨidǝ hatirigǝ yezip ⱪoyidu. (Selaⱨ)
7 Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"
Nahxiqilar, ussulqilar xuni tǝng eytidu: — «Mening barliⱪ bulaⱪ-mǝnbǝlirim seningdidur!»