Salme 78

1 (En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

Maskil mar Asaf. Chiknauru itu, yaye un joga, winjuru weche mawuok e dhoga.

2 jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

Abiro yawo dhoga mondo awuo gi ngeche, ee, abiro hulo gik mopondo ma wuoyo kuom gik mane otimore chon gi lala.

3 hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

Gik ma wasewinjo kendo ma wangʼeyo, mane wuonewa onyisowa.

4 vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

Ok wabi pandogi ne nyithindgi; to wabiro hulogi ne tiengʼ mabiro timbe mipako mag Jehova Nyasaye, gi tekone kod gik miwuoro mosetimo.

5 Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

Ne ogolo chike ne joka Jakobo kendo noguro chik e piny Israel, chike mane omiyo kwerewa mondo opuonj nyithindgi,

6 at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

mondo tiengʼ mabiro ongʼegi, koda ka nyithindo mapok onywol, kendo gin bende ginyis nyithindgi.

7 så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

Eka mondo mi giket genogi kuom Nyasaye kendo kik wigi wil gi gik mosetimo, to mondo girit chikene.

8 ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

Ne ok ginyal chalo gi kweregi; mane tiengʼ ma tokgi tek kendo ma jongʼanyo, ma chunjegi ne ok ochiwore ne Nyasaye kendo ne ok luwe gi adiera.

9 - Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

Kata ka jo-Efraim nomanore gi gige lweny, to negiringo lweny.

10 Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

Ne ok girito singruok mar Nyasaye kendo ne gidagi dak ka giluwo chik Nyasaye.

11 hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

Wigi nowil gi gik mane osetimo, ranyisi mane osenyisogi.

12 Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

Ne otimo honni ka wuonegi neno e gwengʼ mar Zoan, e piny Misri.

13 han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

Ne omiyo nam opogore diere ariyo mi nomiyo gikadho kendo nomiyo pi ochungʼ molingʼ thi ka ohinga.

14 han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

Ne otayogi kod bor polo godiechiengʼ kendo giler moa e mach otieno duto.

15 han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

Ne otucho lwanda e thim kendo nomiyogi pi mogundho ka nembe;

16 han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

bende nomiyo aore obubni kawuok e lwanda kama obarore mi pi nomol piny mana ka aora.

17 Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

To eka pod negidhi mana nyime ka gitimo richo e nyime ka gingʼanyo e thim ne Nyasaye Man Malo Moloyo.

18 de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

Ne gitemo Nyasaye ka gingʼeyo, kuom kete mondo omigi chiemo mane gigombo.

19 de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Ne giwuoyo marach kuom Nyasaye kagiwacho ni, “Nyasaye bende nyalo chano mesa e nyimwa e thim ka?

20 Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

Kane ogoyo lwanda to pi nothinyore oko kendo aore nochako mol mogundho. To chiemo bende domiwa adier? Ringʼo bende onyalo kelo mi opog ne joge adier?”

21 Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

Kane Jehova Nyasaye owinjo gi ite, iye nowangʼ ahinya, mi mach mare notuk kuom joka Jakobo, kendo mirimbe mager nobiro kuom jo-Israel,

22 fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

nimar ne ok giyie kuom Nyasaye kata geno kuom resruok mare.

23 Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

To eka pod nogolo chik ne kor polo malo kendo noyawo dhoudi mag polo;

24 og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

ne oolo mana piny ka koth mondo ji ocham, adier, nomiyogi chiemb polo.

25 Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Ji nochamo makati mar malaike, kendo nooronegi kit chiemo duto mane ginyalo chamo.

26 Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

Ne ogonyo yamb ugwe moa e polo, kendo nogolo yamb milambo gi tekone.

27 Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

Nolwaro ringʼo piny kuomgi ka buru, adier, winy mafuyo nolwar kuomgi ka kwoyo manie dho nam.

28 lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Nomiyo winyogo olwar piny nyaka ei kambi mine gilworo hembegi duto koni gi koni.

29 Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

Negichiemo mi chiemo otamogi tieko, nimar nomiyogi gima ne chunygi gombo.

30 Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

To kane pok gitieko chiembgi mar gombono, chutho, ka chiemo ne pod opongʼo dhogi,

31 rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

mirima mager mar Nyasaye nogore kuomgi, mi nomiyo jogi maroteke otho, kendo nopielo yawuot Israel ma pod tindo piny.

32 Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

To kata obedo ni magi duto nosetimore, pod negidhi mana nyime gitimo richo; pod ne ok giyie kuome, kata obedo ni ne osetimo ranyisi mathoth e diergi.

33 Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

Omiyo nomiyo ngimagi orumo kaonge ber kendo higni mag-gi nopongʼ gi masiche mabwogo ji.

34 Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

E kinde moro amora mane Nyasaye okumogie, to ne gimanye mine gilokore ka gidware gi siso.

35 kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

Negiparo ni Nyasaye ema ne en lwanda margi, kendo ni Nyasaye Man Malo Moloyo ema ne en Jawargi.

36 De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

To kata kamano ne gichare achara gi dhogi, ka giwuonde gi lewgi.

37 deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

Nimar chunygi ne ok omoko kuome, kendo ne ok gilu singruokne kuom adier.

38 Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

To en, kaka en ngʼama kecho ji, noweyonegi kethogi, kendo ne ok otiekogi. Kinde ka kinde nogengʼo mirimbe kendo ne ok otoyo mirimbe duto kuomgi.

39 han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Noparo kaka ne gin mana dhano adhana machalo yamo makalo kendo ok chak duogi.

40 Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

Mano kaka ne gingʼanyone e thim nyadi mangʼeny kendo negimiye chuny lit e piny motwo!

41 De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

Ne gitemo Nyasaye kinde mangʼeny, kendo negimiyo Jal Maler mar Israel osin.

42 hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

Ne ok giparo tekone, kendo ne ok giparo odiechiengʼ mane owarogi e lwet jasigu,

43 da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

odiechiengʼ mane onyiso e lela honni mage e piny Misri kane otimo ranyisino e gwengʼ mar Zoan.

44 forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

Noloko aoregi remo mi koro ne ok ginyal modho pi moa e aoregi.

45 sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

Ne ooro bonyo mag lwangʼni mane omwonyogi, gi ogwende mane oketho pinygi.

46 gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

Ne ochiwo chambgi ne ongogo, chambgi mosechiek ne bonyo.

47 slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

Ne oketho olembegi mag mzabibu gi pe, kod yiendegi mag ngʼowu gi yamo mangʼich.

48 prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

Ne ochiwo jambgi ne pe, kendo nomiyo dhogegi polo ogoyo.

49 Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

Ne oolo kuomgi mirimbe maliet, kokecho kendo iye owangʼ kendo oger; oganda malaike ma jonek.

50 frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

Ne olosone mirimbe yo maluwo, kendo ne ok okechogi e tho, to ne ojwangʼogi, mondo tho otiekgi.

51 alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

Ne onego kach jo-Misri duto, mana olemo mokwongo chiek mag dhano e hembe mag Ham.

52 lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

To joge to nogolo oko mana ka kweth, kendo notelonegi ka rombe koyoro kodgi thim.

53 ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Ne otayogi maber omiyo ne gionge gi luoro, to wasikgi to ne nam omwonyo.

54 han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

Kamano e kaka ne okelogi nyaka e tongʼ mar pinje maler, nyaka ne gitundo e piny motimo gode, ma lwete ma korachwich nosekawo.

55 drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Ne oriembo ogendini e nyimgi kendo nomiyogi lopgi kaka girkeni margi, mi nomiyo dhout Israel odak e miechgi giwegi.

56 Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

To kata kamano ne gitemo Nyasaye, mine gingʼanyone Nyasaye Man Malo Moloyo; ka gidagi rito chikene.

57 de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

Mana kaka wuonegi ne ok giwinje kendo ne ok gin jo-adiera kendo ne gichalo atungʼ mobam ma ok nyal gen.

58 de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

Ne giwangʼo iye gi kuondegi motingʼore malo, kendo ne gichiewo nyiego mare gi nyisechegi mane giloso.

59 Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

Kane Nyasaye owinjogi, iye nowangʼ ahinya, kendo nokwedo jo-Israel chuth.

60 han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

Ne ojwangʼo Hemb Romo mane ni Shilo, mane en hema mane oguro owuon e dier ji.

61 han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

Nooro Sandug Muma e twech, mi duongʼne maler nodhi e lwet wasigu.

62 prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

Nochiwo joge ne ligangla, kendo nokecho ahinya gi girkeni mare.

63 Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

Mach notieko yawuotgi matindo, kendo nyigi ne ok owernegi wende kisera;

64 dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

jodologi ne onegi, kendo mondegi ne ywak otamo.

65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

Eka Ruoth Nyasaye nochiew ka gima oa e nindo, mana kaka ngʼato chiewo, bangʼ madho divai mangʼeny.

66 han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

Ne oriembo wasike gi goch, kendo nomiyo giyudo wichkuot mosiko.

67 Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

Ne odagi hembe mag Josef, bende ne ok oyiero dhood joka Efraim,

68 han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

to dhood joka Juda ema ne oyiero, ee, noyiero mana Got Sayun, mane ohero.

69 han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

Ne ogero kare maler mar lemo, ka gode maboyo, kendo mana ka piny mane oguro nyaka chiengʼ.

70 Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

Ne oyiero Daudi jatichne, kendo nogole e abich rombe;

71 hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

nogole e tij rito rombe mokele mondo okwa joge ma nyikwa Jakobo, mondo okwa Israel girkeni mare.

72 han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.

Kuom mano Daudi nokwayogi gi chuny makare kendo notelonegi, gi lwedo mongʼith.