Salme 69
1 (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
Wɔde ma dwonkyerɛfo. Wɔto no sɛ “Sukooko.” Dawid dwom. Ao, Onyankopɔn, gye me nkwa na nsu no abɛdeda me kɔn mu.
2 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
Meremem wɔ dontori a mu dɔ mu, wɔ baabi a mʼanan nnya sibea. Madu bun mu na nsu abu afa me so.
3 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
Mafrɛ abrɛ rehwehwɛ mmoa. Me mene mu ayow. Mʼani so ayɛ kusuu, na merehwehwɛ me Nyankopɔn.
4 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Wɔn a wɔtan me kwa no dɔɔso sen me ti so nwi; wɔn a wɔtan me kwa no dɔɔso, wɔn a wɔhwehwɛ sɛ wɔbɛsɛe me no. Wɔhyɛ me sɛ mennan nea minnwiae no mma.
5 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Wo, Onyankopɔn, nim me nkwaseasɛm; mʼafɔdi nhintaw wo.
6 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
Awurade, Awurade Tweduampɔn, mma wɔn a wɔn ani da wo so no, anim ngu ase esiane me nti, Awurade, Asafo Awurade; Israel Nyankopɔn, mma wɔn a wɔhwehwɛ wo no anim ngu ase esiane me nti.
7 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
Wo nti migyina animka ano, na aniwu kata mʼanim.
8 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
Mete sɛ ɔhɔho wɔ me nuanom mu, mete sɛ ɔmamfrani wɔ me na mmabarima mu,
9 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
na wo fi ho mmɔdemmɔ hyɛ me so, wɔn a wɔbɔ wo ahohora no animtiaabu bɛda me so.
10 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Sɛ mitwa adwo na midi mmuada a wɔbɔ me ahohora;
11 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
sɛ mifura atweaatam a nnipa de me yɛ aserewde.
12 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Wɔn a wɔtete ɔpon no ano no serew me, na akɔwensafo de me din to dwom.
13 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Nanso mɛbɔ wo mpae, Awurade, wɔ wʼadom bere mu; wɔ wʼadɔe kɛse no nti, Ao, Onyankopɔn, fa wo nokware nkwagye no gye me so.
14 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Yi me fi dontori no mu, mma memmem wɔ mu; gye me fi wɔn a wɔtan me no nsam, ne nsu bun mu.
15 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Mma nsu nnyiri mmfa me anaa bun mmene me anaa amoa nkata me so.
16 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Awurade, gye me so fi wʼadɔe a eye no mu; wʼadom nti, dan bɛhwɛ me.
17 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
Mfa wʼanim nhintaw wo somfo; gye me so ntɛm, na mewɔ ɔhaw mu.
18 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Twiw bɛn me na gye me; gye me nkwa, mʼatamfo nti.
19 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
Wunim sɛnea wɔkasa tia me, gu mʼanim ase na wotiatia mʼanim; wʼani tua mʼatamfo nyinaa.
20 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
Kasatia ahyɛ me koma so ama mayɛ sɛ obi a onni ɔboafo; mepɛɛ awerɛkyekye, nanso mannya bi, mepɛɛ ɔwerɛkyekyefo, nanso manhu bi.
21 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Wɔde bɔnwoma guu mʼaduan mu, osukɔm dee me no, wɔmaa me nsa nwenweenwen.
22 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Ma wɔn didipon a esi wɔn anim nyi wɔn sɛ afiri; ma ɛnyɛ akatua ne afide mma wɔn.
23 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Ma wɔn ani so nyɛ wɔn kusuu na wɔanhu ade, na ma wɔn akyi nkuntun afebɔɔ.
24 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
Hwie wʼabufuwhyew gu wɔn so; na ma wʼabufuw huhuhuhu no mmra wɔn so.
25 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Ma wɔn fi nyɛ amamfo; mma obiara ntena wɔn ntamadan mu.
26 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
Wɔtaa wɔn a wupira wɔn no, wɔka wɔn a wupira wɔn no yawdi ho asɛm.
27 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
Fa amumɔyɛ mu amumɔyɛ ho sobo bɔ wɔn; mma wonnya wo nkwagye mu kyɛfa.
28 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Pepa wɔn din fi nkwa nhoma no mu, mfa wɔn din nka atreneefo de ho.
29 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Mewɔ ɔyaw ne ahohiahia mu; Onyankopɔn, ma wo nkwagye no mmɔ me ho ban.
30 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Mede dwonto beyi Onyankopɔn din ayɛ na mede aseda ahyɛ no anuonyam.
31 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
Eyi bɛsɔ Awurade ani yiye asen nantwi, asen nantwinini a otua mmɛn na ɔwɔ tɔte.
32 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Mmɔborɔni behu na nʼani agye, mo a mohwehwɛ Onyankopɔn no koma benya nkwa.
33 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Awurade tie wɔn a ade ahia wɔn, na ommu ne nkurɔfo nneduafo animtiaa.
34 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Ma ɔsoro ne asase nkamfo no, po ne nea ɛkeka ne ho wɔ mu nyinaa,
35 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
efisɛ Onyankopɔn begye Sion nkwa na wakyekye Yuda nkuropɔn no bio. Afei nnipa bɛtena mu na ayɛ wɔn de;
36 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Nʼasomfo asefo na wɔbɛfa hɔ, na wɔn a wɔdɔ ne din no bɛtena hɔ.
