Salme 68
1 (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.) Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn,
In finem. Psalmus cantici ipsi David. [Exsurgat Deus, et dissipentur inimici ejus; et fugiant qui oderunt eum a facie ejus.
2 som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn.
Sicut deficit fumus, deficiant; sicut fluit cera a facie ignis, sic pereant peccatores a facie Dei.
3 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
Et justi epulentur, et exsultent in conspectu Dei, et delectentur in lætitia.
4 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn,
Cantate Deo; psalmum dicite nomini ejus: iter facite ei qui ascendit super occasum. Dominus nomen illi; exsultate in conspectu ejus. Turbabuntur a facie ejus,
5 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
patris orphanorum, et judicis viduarum; Deus in loco sancto suo.
6 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
Deus qui inhabitare facit unius moris in domo; qui educit vinctos in fortitudine, similiter eos qui exasperant, qui habitant in sepulchris.
7 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen (Sela) da rystede Jorden,
Deus, cum egredereris in conspectu populi tui, cum pertransires in deserto,
8 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
terra mota est, etenim cæli distillaverunt, a facie Dei Sinai, a facie Dei Israël.
9 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
Pluviam voluntariam segregabis, Deus, hæreditati tuæ; et infirmata est, tu vero perfecisti eam.
10 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,
Animalia tua habitabunt in ea; parasti in dulcedine tua pauperi, Deus.
11 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
Dominus dabit verbum evangelizantibus, virtute multa.
12 "Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
Rex virtutum dilecti, dilecti; et speciei domus dividere spolia.
13 Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
Si dormiatis inter medios cleros, pennæ columbæ deargentatæ, et posteriora dorsi ejus in pallore auri.
14 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon."
Dum discernit cælestis reges super eam, nive dealbabuntur in Selmon.
15 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
Mons Dei, mons pinguis: mons coagulatus, mons pinguis.
16 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
Ut quid suspicamini, montes coagulatos? mons in quo beneplacitum est Deo habitare in eo; etenim Dominus habitabit in finem.
17 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
Currus Dei decem millibus multiplex, millia lætantium; Dominus in eis in Sina, in sancto.
18 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
Ascendisti in altum, cepisti captivitatem, accepisti dona in hominibus; etenim non credentes inhabitare Dominum Deum.
19 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
Benedictus Dominus die quotidie: prosperum iter faciet nobis Deus salutarium nostrorum.
20 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
Deus noster, Deus salvos faciendi; et Domini, Domini exitus mortis.
21 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
Verumtamen Deus confringet capita inimicorum suorum, verticem capilli perambulantium in delictis suis.
22 Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
Dixit Dominus: Ex Basan convertam, convertam in profundum maris:
23 at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne."
ut intingatur pes tuus in sanguine; lingua canum tuorum ex inimicis, ab ipso.
24 Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
Viderunt ingressus tuos, Deus, ingressus Dei mei, regis mei, qui est in sancto.
25 Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
Prævenerunt principes conjuncti psallentibus, in medio juvencularum tympanistriarum.
26 "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
In ecclesiis benedicite Deo Domino de fontibus Israël.
27 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
Ibi Benjamin adolescentulus, in mentis excessu; principes Juda, duces eorum; principes Zabulon, principes Nephthali.
28 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
Manda, Deus, virtuti tuæ; confirma hoc, Deus, quod operatus es in nobis.
29 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
A templo tuo in Jerusalem, tibi offerent reges munera.
30 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
Increpa feras arundinis; congregatio taurorum in vaccis populorum: ut excludant eos qui probati sunt argento. Dissipa gentes quæ bella volunt.
31 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder.
Venient legati ex Ægypto; Æthiopia præveniet manus ejus Deo.
32 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
Regna terræ, cantate Deo; psallite Domino; psallite Deo.
33 hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
Qui ascendit super cælum cæli, ad orientem: ecce dabit voci suæ vocem virtutis.
34 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne,
Date gloriam Deo super Israël; magnificentia ejus et virtus ejus in nubibus.
35 frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
Mirabilis Deus in sanctis suis; Deus Israël ipse dabit virtutem et fortitudinem plebi suæ. Benedictus Deus!]
