Salme 63
1 (En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
Dawut yazƣan küy (u Yǝⱨudadiki qɵl-bayawanda bolƣan qaƣda yezilƣan): — I Huda, Sǝn mening ilaⱨimdursǝn, Tǝxnaliⱪ bilǝn Seni izdidim! Mǝn ⱪurƣaⱪ, qangⱪaⱪ, susiz zeminda turup, Jenim Sanga intizar, ǝtlirim tǝlmürüp intilarki —
2 (således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
Muⱪǝddǝs jayingda Sanga kɵz tikip ⱪariƣinimdǝk, Mǝn yǝnǝ zor ⱪudriting wǝ uluƣluⱪungni kɵrsǝm!
3 thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting ⱨayattinmu ǝzizdur; Lǝwlirim Seni mǝdⱨiyilǝydu;
4 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
Xu sǝwǝbtin tirik bolsamla, Sanga tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ oⱪuymǝn, Sening namingda ⱪollirimni kɵtürimǝn.
5 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
Jenim nazunemǝtlǝrdin ⱨǝm mayliⱪ gɵxlǝrdin ⱪanaǝtlǝngǝndǝk ⱪanaǝtlǝndi; Aƣzim eqilip hux lǝwlirim Sanga mǝdⱨiyilǝrni yangritidu;
6 når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
Ornumda yetip Seni ǝsliginimdǝ, Tün keqilǝrdǝ Seni seƣinip oylinimǝn.
7 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Qünki Sǝn manga yardǝmdǝ bolup kǝlgǝnsǝn; Sening ⱪaniting sayisidǝ xad-huramliⱪta nahxilarni yangritimǝn.
8 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Mening jenim Sanga qing qaplixip mangidu, Sening ong ⱪolung meni yɵlimǝktǝ.
9 Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
Biraⱪ jenimni yoⱪitixⱪa izdǝwatⱪanlar yǝr tǝktilirigǝ qüxüp ketidu.
10 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
Ularning ⱪeni ⱪiliq tiƣida tɵkülidu, Ular qilbɵrilǝrgǝ yǝm bolidu.
11 Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
Lekin padixaⱨ Hudadin xadlinidu; Uning nami bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisi roⱨlinip xadlinidu; Qünki yalƣan sɵzligüqilǝrning zuwani tuwaⱪlinidu.
