Salme 62

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of David. Truly my soul waiteth upon God: from him [cometh] my salvation.

2 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

He only [is] my rock and my salvation; [he is] my defence; I shall not be greatly moved.

3 Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

How long will ye imagine mischief against a man? ye shall be slain all of you: as a bowing wall [shall ye be, and as] a tottering fence.

4 Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

They only consult to cast [him] down from his excellency: they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

5 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

My soul, wait thou only upon God; for my expectation [is] from him.

6 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

He only [is] my rock and my salvation: [he is] my defence; I shall not be moved.

7 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

In God [is] my salvation and my glory: the rock of my strength, [and] my refuge, [is] in God.

8 stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Trust in him at all times; [ye] people, pour out your heart before him: God [is] a refuge for us. (Selah)

9 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Surely men of low degree [are] vanity, [and] men of high degree [are] a lie: to be laid in the balance, they [are] altogether [lighter] than vanity.

10 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart [upon them].

11 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

God hath spoken once; twice have I heard this; that power [belongeth] unto God.

12 Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Also unto thee, O Lord, [belongeth] mercy: for thou renderest to every man according to his work.