< Salme 6 >
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
O LORD, rebuke me not in your anger, neither chasten me in your hot displeasure.
2 vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!
Have mercy on me, O LORD; for I am weak: O LORD, heal me; for my bones are vexed.
3 Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
My soul is also sore vexed: but you, O LORD, how long?
4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Return, O LORD, deliver my soul: oh save me for your mercies’ sake.
5 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol )
For in death there is no remembrance of you: in the grave who shall give you thanks? (Sheol )
6 Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;
I am weary with my groaning; all the night make I my bed to swim; I water my couch with my tears.
7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
My eye is consumed because of grief; it waxes old because of all my enemies.
8 Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,
Depart from me, all you workers of iniquity; for the LORD has heard the voice of my weeping.
9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
The LORD has heard my supplication; the LORD will receive my prayer.
10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Let all my enemies be ashamed and sore vexed: let them return and be ashamed suddenly.