Salme 59
1 (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Kuom jatend wer. E dwol mar “Kik iketh gik moko.” Miktam mar Daudi. Kane Saulo ooro ji mondo ocher od Daudi mondo onege. Resa e lwet wasika, yaye Nyasaye; Rit ngimana kuom joma ogar koda.
2 fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Gola e lwet joma timo gik maricho kendo resa kuom joma riyo mar chwero remo omako.
3 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Neye kaka gibutona ka girita e yo! Joma kwiny chano kaka digihinya, to an onge gima rach kata richo masetimo, yaye Jehova Nyasaye.
4 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Onge gima asetimo marach, to kata kamano gin to giikore monja. Aa malo ikonya; ne chandruokna.
5 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasaye Maratego, in Nyasach Israel, aa malo ikum ogendini duto; kik ikech andhoke ma timbegi richo. (Sela)
6 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Gidwogo ka piny imore, ka gingʼur ka guogi, kendo giwuotho koni gi koni e dala ka gingʼanjo.
7 Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Neye gik ma gingʼudho koa e dhogi, gingʼudho ligengni gi dhogi, kendo giwacho niya, “En ngʼa manyalo winjowa?”
8 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
To in nyiergi, yaye Jehova Nyasaye, go siboi ne ogendinigo duto.
9 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Yaye tekona, in ema angʼiyi, in e kar pondona, yaye Nyasaye,
10 med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Yaye Nyasacha ma jahera. Nyasaye biro telona kendo obiro miyo asungra ne joma ketho nyinga.
11 Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
To kik uneg-gi, yaye Ruoth ma okumbana nikech joga dipoka wigi owil. Mi giba abaya koni gi koni gi tekoni, kendo mi gidog piny.
12 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Nikech richo ma gitimo gi dhogi kuom wuoyo, nikech weche mawuok e dhogi, wegi mondo sungagi ogajgi. Nikech gikwongʼo ji kendo gi wuondo ji,
13 udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
tiekgi gi mirimbi mager, tiekgi mi kargi lal nono, eka biro ngʼere e tungʼ piny koni gi koni ni Nyasaye nigi loch kuom joka Jakobo. (Sela)
14 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Gidwogo ka piny imore ka gingʼur ka guogi, kendo giwuotho koni gi koni e dala ka gingʼanjo.
15 vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Gibayo koni gi koni ka gidwaro chiemo kendo ka ok giyiengʼ to gingʼur.
16 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
Anto abiro wer kuom tekoni abiro wero herani gokinyi; nikech in e ohingana, in e kar pondona e kinde mag thagruok.
17 Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
In e tekona, omiyo abiro weroni wend pak; in e ohingana, yaye Nyasaye, in e Nyasacha ma jahera.
