< Salme 56 >
1 (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Oh ʼElohim, ten compasión de mí, Porque el hombre me pisotea, me devora, Me oprime y me combate todo el día.
2 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Los que me asaltan me pisotean todo el día, Porque son muchos los que con soberbia pelean contra mí.
3 Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,
El día cuando temo, confío en Ti.
4 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
En ʼElohim, la Palabra de Quien alabo, En ʼElohim confío, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?
5 De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.
Todo el día pervierten mis palabras. Contra mí son todos sus pensamientos para mal.
6 De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.
Conspiran, acechan, observan atentamente mis pasos en acecho de mi vida.
7 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Pésalos a causa de su perversidad. Con furia derriba los pueblos, oh ʼElohim.
8 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.
Tomaste en cuenta mis huidas. Coloca mis lágrimas en tu botella. ¿No están ellas en tu rollo?
9 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.
El día cuando yo te invoque retrocederán mis enemigos. Esto sé porque ʼElohim está a mi favor.
10 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.
Oh ʼElohim, tu Palabra alabo, Oh Yavé, tu Palabra alabo.
11 Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
En ʼElohim confié, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?
12 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.
Oh ʼElohim, sobre mí están los votos. Te pagaré ofrendas de acción de gracias,
13 Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Porque libraste mi vida de la muerte Y mis pies de tropezar, Para que ande delante de ʼElohim En la luz de los que viven.