Salme 49
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Nzembo ya bana ya Kore. Wuta na buku ya mokambi ya bayembi. Bino bikolo nyonso, boyoka malamu makambo oyo; bino bavandi nyonso ya mokili, boyoka,
2 både høj og lav, både rig og fattig!
bato pamba mpe bato minene, bazwi mpe babola:
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Monoko na ngai ekoloba maloba ya bwanya; motema na ngai ekanisi makambo oyo ekopesa bino bososoli.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Nayokaka masese, mpe nalimbolaka sambole na nzela ya lindanda.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Mpo na nini nabanga na tango ya pasi, tango mabe ya bakosi ezingeli ngai,
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
ba-oyo batielaka bomengo na bango motema mpe bamikumisaka mpo na bofuluki ya bozwi na bango?
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Moko te akoki kosikola ndeko na ye, moko te akoki kofuta mbongo epai ya Nzambe mpo na lisiko na ye.
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
Talo ya bomoi na ye eleki motuya makasi, mpe ekotikala kofutama te.
9 og aldrig få Graven at se;
Akokaki kozala na bomoi libela na libela, mpe akokaki kokufa te.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Solo, tomonaka bato ya bwanya kokufa elongo na zoba mpe moto oyo azangi mayele, mpe batikaka bomengo na bango epai ya bato mosusu.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Bakunda na bango nde ekomaka bandako na bango mpo na libela, mpe bisika na bango ya kovanda mpo na seko na seko, atako bapesaki na bitando na bango ya mabele bakombo na bango mpo ete ebengamaka na yango.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Mozwi akowumelaka te na bomoi; ata aleki na lokumu, akokani na nyama oyo ezali kokufa.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Yango nde suka ya bato oyo batiaka elikya kati na bango moko, ya bato oyo balandaka bango mpe basepelaka na maloba na bango.
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Bazali lokola bameme mpe babongisami mpo na mboka ya bakufi; kufa ekokoma kobokola bango. Kala te, bato ya sembo bakonyata bango, kitoko na bango ekonzuluka, mpe mboka ya bakufi ekokoma ndako na bango. (Sheol h7585)
Kasi Nzambe akokangola bomoi na ngai wuta na maboko ya mboka ya bakufi, pamba te akokamata ngai. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Komitungisaka te soki moto moko akomi kofuluka na bozwi, soki kongenga ya ndako na ye ekomi komata se komata.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Pamba te akomema ata eloko moko te tango akokufa; bomengo na ye ekolanda ye te.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Atako, wana azalaki na bomoi, azalaki komimona moto apambolama— atako bato bakokumisa yo, pamba te omisali bolamu—
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
okokende kaka kokutana na bakoko na yo oyo bakotikala komona lisusu pole te.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Moto oyo azali mozwi, kasi azangi bososoli, azali lokola nyama oyo ezali kokufa.
