Salme 46

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde

Wɔde ma dwonkyerɛfo. Koramma dwom. Wɔto no “alamot” sanku nne so. Onyankopɔn ne yɛn guankɔbea ne yɛn ahoɔden, amanehunu mu boafo a ɔwɔ hɔ bere biara.

2 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,

Enti sɛ asase ani dan butuw, na mmepɔw tutu kogu po ase a, yɛrensuro,

3 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)

sɛ po bɔ asorɔkye na ehuru na ɛma nkoko wosow mpo a, yɛrensuro.

4 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;

Asuten bi wɔ hɔ a ne nsuwansuwa de anigye ba Onyankopɔn kuropɔn mu, beae kronkron a Ɔsorosoroni no te.

5 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.

Onyankopɔn te kuropɔn no mu, na ɔrenhwe ase; Onyankopɔn bɛboa no anɔpahema.

6 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,

Amanaman yɛ hoo, na ahenni hwehwe ase; ɔma ne nne so ma asase nan.

7 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Asafo Awurade ka yɛn ho. Yakob Nyankopɔn yɛ yɛn aban.

8 Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.

Bra bɛhwɛ Awurade nnwuma, ɔsɛe a ɔde aba asase no so.

9 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.

Ɔma akodi gyae kosi asase ano. Obubu agyan mu na ɔsɛe peaw; ɔde ogya hyew nkatabo.

10 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!

Monyɛ komm na munhu sɛ me ne Onyankopɔn; wɔbɛma me so wɔ amanaman no mu, wɔbɛma me so wɔ asase so.

11 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

Asafo Awurade ka yɛn ho; Yakob Nyankopɔn yɛ yɛn aban.