Salme 44

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!