Salme 39
1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"
To the choirmaster (for Jeduthun *Q(K)*) a psalm of David. I said I will guard ways my from sinning with tongue my I will keep to mouth my a muzzle while still [the] wicked [is] to before me.
2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,
I was dumb silence I was silent from good and pain my it was stirred up.
3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
It became hot heart my - in inner being my in sighing my it burned fire I spoke with tongue my.
4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
Make known to me O Yahweh - end my and [the] measure of days my what? [is] it let me know how! fleeting [am] I.
5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)
Here! handbreadths - you have made days my and lifespan my [is] like nothing before you [is] only all vanity all humankind [which] stands (Selah)
6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.
Only an image - he goes about a person only vanity people are in turmoil! he heaps up and not he knows who? [will be] gathering them.
7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.
And now what? do I wait for O Lord hope my [is] to you it.
8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!
From all transgressions my deliver me a reproach of [the] foolish may not you make me.
9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.
I am dumb not I open mouth my for you you have acted.
10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.
Remove from on me plague your from [the] hostility of hand your I I have come to an end.
11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)
With rebukes on iniquity - you have disciplined a person and you have melted like moth desired [thing] his [is] only vanity all humankind (Selah)
12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.
Hear! prayer my - O Yahweh and cry for help my - give ear to! to tear[s] my may not you be silent for [am] a sojourner I with you a resident alien like all ancestors my.
13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!
Smear from me so let me be cheerful before I will go and there not [will be] me.
