Salme 37
1 (Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
Ko embetse amo tsivokatseo, vaho ko tsikirihe’o o mpanao ratio,
2 Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
F’ie hiforejeje aniany hoe ahetse, vaho hiheatse hoe rongo-maindoñe.
3 Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
Miatoa am’ Iehovà, le anò ty soa; imoneño i taney vaho rañeto ty figahiñañe.
4 da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
Mifalea am’ Iehovà; le hatolo’e azo ty fisalalàn’ arofo’o.
5 Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
Ampiatò am’ Iehovà ty fombà’o, Atokiso, vaho ie ty hitoloñe.
6 og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
Le hampionjone’e hoe hazavàñe ty havantaña’o, vaho hoe an-tsipinde-mena ty havañona’o.
7 Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
Manintsiña am’ Iehovà naho mahaliñisa; ko ihobira’o ty miraorao an-tsata’e, t’indaty mitoloñ’ am-pikitrohan-dratio.
8 Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
Fario o habosehañeo, naho apoho ty fombo; ko embetse kera hañosi-karatiañe.
9 Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
Toe haitoañe o tsy vokatseo, fa handova i taney ze mitamà Iehovà.
10 En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
Aniany le tsy ho eo i lo-tserekey, ho tsoehe’o i akiba’ey f’ie tsy ho trea.
11 Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
Toe handova i Taney o tretram-poo, hifale am-piraoraoañe vokatse.
12 Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
Kililie’ i lo-tsereke ty vantañe, vaho ampikodrita’e nife.
13 men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
Iankahafa’ i Talè, fa arofoana’e te an-titotse ty andro’e.
14 De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
Fa napontsoa’ o tsivokatseo ty fibara, vaho nampibitsoke fale hametsaha’e ambane o rarakeo naho o misotrio, hañohofa’e loza amo an-dala mahitio.
15 men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
Hitrofaha’ i fibaray ty tro’ iareo, vaho ho pekañeñe ty fale’ iareo.
16 Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
Hamake ty kedekedek’ anaña’ ty vantañe ta ty havokara’ o tsivokatse maroo.
17 thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
Toe ho pozaheñe ty sira’ o lo-tserekeo, fe tohaña’ Iehovà o vañoñeo.
18 HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
Arofoana’ Iehovà ty andro’ o vantañeo, tsy ho modo kitro añ’afe’e ty lova’iareo;
19 de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
Tsy ho salatse an-tsan-karatiañe; le ho anjañe an-tsam-paosa.
20 Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
Hikoromake o tsy vokatseo, le hanahake ty safon’ añondry o rafelahi’ Iehovào, ie himosaoñe an-katòeñe, toe himiañe.
21 Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
Misongo i tsivokatsey fe tsy mañavake; matarike i vantañey vaho mañomey.
22 de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
Toe handova i taney o tahie’eo, fe haitoañe añe o afà’eo.
23 Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
Ampijadoña’ Iehovà ty lia’ ondaty, ie no’e i lala’ey.
24 om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
Ndra t’ie mikorovoke tsy hidaboñe, fa tohaña’ Iehovà am-pitàñe.
25 Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
Nitora’e iraho, fa antetse henaneo, mboe liako tsy nahatrea te naforintseñe o vañoñeo, te nangata-kaneñe o keleia’eo.
26 han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
Matarike lomoñandro re naho mampisongo, vaho vokatse o tiri’eo.
27 Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
Ihankaño ty raty, le anò ty soa, vaho himoneñe kitro añ’afe’e.
28 thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
Tea’ Iehovà ty hatò, le tsy ho farie’e o mpañorike i Ha’eio; soa-fipalitse nainai’e iereo; fe haitoañe ty tiri’ o lo-tserekeo.
29 de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
Handova i taney o vañoñeo, vaho himoneñe nainai’e.
30 Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
Mañaka-kihitse ty falie’ o vantañeo, manao saontsi-to i famele’ey.
31 sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
Añ’arofo’e ao ty Hàn’Añahare’e, tsy midorasitse o fandia’eo.
32 Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
Tampone’ ty tsivokatse ty vantañe, mipay hañè-doza ama’e.
33 men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
Fe tsy hapo’ Iehovà an-taña’e ao, vaho tsy hado’e hafàtse an-jaka.
34 Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
Itamao t’Iehovà, naho ambeno i lala’ey, le honjone’e handova i taney, vaho ho isa’o ty fañitoañe o tsivokatseo.
35 Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
Fa nitreako ty lahiaga, tsivoatsolo, nandrevake hoe hatae maindoñe an-tane’e ao;
36 men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
Fe nihelañe añe, le heheke, tsy eo; pinaiko fa tsy nahatrea.
37 Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
Henteo ty vañoñe, hehe i vantañey, ho soa-figadoñe ty mifampilongo.
38 men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
Fe hatrao-karotsake o mpandilatseo vaho ho tomereñe ty figadoña’ ty lo-tsereke.
39 De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
Boak’ am’ Iehovà ty fandrombahañe o vañoñeo, Ie ty fitsoloha’ iareo an-tsàm-poheke.
40 HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.
Imbàe’ Iehovà naho votsore’e; haha’e amo tsivokatseo vaho rombahe’e, amy te Ie ty fipalira’ iareo.
