Salme 31

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

Psalmus David, in finem, pro ecstasi. In te Domine speravi non confundar in aeternum: in iustitia tua libera me.

2 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

Inclina ad me aurem tuam, accelera ut eruas me. Esto mihi in Deum protectorem: et in domum refugii, ut salvum me facias.

3 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

Quoniam fortitudo mea, et refugium meum es tu: et propter nomen tuum deduces me, et enutries me.

4 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

Educes me de laqueo hoc, quem absconderunt mihi: quoniam tu es protector meus.

5 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud,

In manus tuas commendo spiritum meum: redemisti me Domine Deus veritatis.

6 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN,

Odisti observantes vanitates, supervacue. Ego autem in Domino speravi:

7 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide.

exultabo, et laetabor in misericordia tua. Quoniam respexisti humilitatem meam, salvasti de necessitatibus animam meam.

8 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod.

Nec conclusisti me in manibus inimici: statuisti in loco spatioso pedes meos.

9 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

Miserere mei Domine quoniam tribulor: conturbatus est in ira oculus meus, anima mea, et venter meus:

10 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Quoniam defecit in dolore vita mea: et anni mei in gemitibus. Infirmata est in paupertate virtus mea: et ossa mea conturbata sunt.

11 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig.

Super omnes inimicos meos factus sum opprobrium vicinis meis valde: et timor notis meis. Qui videbant me, foras fugerunt a me:

12 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

oblivioni datus sum, tamquam mortuus a corde. Factus sum tamquam vas perditum:

13 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

quoniam audivi vituperationem multorum commorantium in circuitu: In eo dum convenirent simul adversum me, accipere animam meam consiliati sunt.

14 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud,

Ego autem in te speravi Domine: dixi: Deus meus es tu:

15 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig,

in manibus tuis sortes meae. Eripe me de manu inimicorum meorum, et a persequentibus me.

16 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

Illustra faciem tuam super servum tuum, salvum me fac in misericordia tua:

17 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. (Sheol h7585)

Domine non confundar, quoniam invocavi te. Erubescant impii, et deducantur in infernum: (Sheol h7585)

18 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

muta fiant labia dolosa. Quae loquuntur adversus iustum iniquitatem, in superbia, et in abusione.

19 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

Quam magna multitudo dulcedinis tuae Domine, quam abscondisti timentibus te. Perfecisti eis, qui sperant in te, in conspectu filiorum hominum.

20 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

Abscondes eos in abscondito faciei tuae a conturbatione hominum. Proteges eos in tabernaculo tuo a contradictione linguarum.

21 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

Benedictus Dominus: quoniam mirificavit misericordiam suam mihi in civitate munita.

22 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

Ego autem dixi in excessu mentis meae: Proiectus sum a facie oculorum tuorum. Ideo exaudisti vocem orationis meae, dum clamarem ad te.

23 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold.

Diligite Dominum omnes sancti eius: quoniam veritatem requiret Dominus, et retribuet abundanter facientibus superbiam.

24 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!

Viriliter agite, et confortetur cor vestrum, omnes qui speratis in Domino.