Salme 25
1 (Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
Ihe, ry Iehovà! ro añonjonako fiaiñe.
2 min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
O ry Andrianañahareko, ihe ro fiatoako, ko anga’o ho salaren-draho; ko apo’o ho giohe’ o rafelahikoo.
3 Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
Eka ndra ia ia mitamà azo tsy hiolitsolitse; fe hilolidolitse o mamañahy tsy aman-dengo’eo.
4 Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
Ampahafohino ahy o lala’oo, ry Iehovà, anaro ahy o oloñolo’oo.
5 Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
Iaolò ami’ty hatò’o, le anaro; Ihe Andrianañaharem- Pandrombahañe ahy; Ihe ro fitamàko lomoñandro.
6 HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
Tiahio ry Iehovà ty fiferenaiña’o naho ty hafatram-pikokokoa’o, ie fa toe haehae.
7 Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
Ko tiahie’o o hakeom-paha-torakoo naho o fiolàkoo, fe tiahio ankalèn’arofo’o, ami’ty hatrentra’o, ry Iehovà,
8 God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
Soa naho vantañ’arofo t’Iehovà, izay ty anoroa’e o manan-tahiñeo i lalañey.
9 Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Iaoloa’e ami’ty hatò o mpirèkeo, vaho anare’e amo sata’eo ty tretram-po.
10 Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
Songa fiferenaiñañe naho figahiñañe o lala’ Iehovào, amo mpiambeñe i fañina’ey naho o taro’eo.
11 For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
Amy tahina’oy, ry Iehovà, apoho o hakeokoo, fa bey.
12 Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
Ia ty’ ndaty mañeveñe am’Iehovà? ho toroa’e ty lalan-tsoa ho joboñe’e.
13 selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
Hiaiñ’añ’oleñañe ty fiai’e; handova i taney o tarira’eo
14 Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
Avere’ Iehovà o mañeveñe ama’eo; le ampahafohine’e iareo i fañina’ey.
15 Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
Mitolike mb’am’ Iehovà nainai’e o masokoo, amy te Ie ro mañakats’ o tombokoo ami’ty harato.
16 Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
Mitoliha amako le iferenaiño, fa mijorìñe naho misotry.
17 Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
Miebotse ty haemberan-troko, afaho amo hasosorakoo.
18 Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
Vazohò ty hasotriako naho ty falovoloiako; vaho apoho o hakeokoo.
19 Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
Vazoho o rafelahikoo, te maro; heje’ iareo am-palai-mena iraho.
20 Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
Ambeno o fiaikoo, hahao, le ko ado’o ho salareñe, amy te Ihe ro fipalirako.
21 Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
Hañaro ahy o havañonañeo naho o havantañañeo; fa mitamà Azo iraho.
22 Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
Jebaño t’Israele, ry Andrianañahare amo haembera’e iabio
