Salme 22

1 (Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Zborovođi. Po napjevu “Košuta u zoru”. Psalam. Davidov. Bože moj, Bože moj, zašto si me ostavio? Daleko si od ridanja moga.

2 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Bože moj, vičem danju, al'ne odvraćaš; noću vapijem i nema mi počinka.

3 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

A ipak, ti u Svetištu prebivaš, Nado Izraelova!

4 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

U tebe se očevi naši uzdaše, uzdaše se, i ti ih izbavi;

5 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

k tebi su vikali i spasavali se, u tebe se uzdali, i postidjeli se nisu.

6 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

A ja, crv sam, a ne čovjek, ruglo ljudi i naroda prezir.

7 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Koji me vode, podruguju se meni, razvlače usne, mašu glavom:

8 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

“U Jahvu se on uzda, neka ga sad izbavi, neka ga spasi ako mu omilje!”

9 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Iz krila majčina ti si me izveo, mir mi dao na grudima majke.

10 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Tebi sam predan iz materine utrobe, od krila majčina ti si Bog moj.

11 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

Ne udaljuj se od mene, blizu je nevolja, a nikog nema da mi pomogne.

12 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Opkoliše me junci mnogobrojni, bašanski bikovi okružiše mene.

13 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Ždrijela svoja razvaljuju na me k'o lav koji plijen kida i riče.

14 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

Kao voda razlih se, sve mi se kosti rasuše; srce mi posta poput voska, topi se u grudima mojim.

15 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Grlo je moje kao crijep suho, i moj se jezik uz nepce slijepi: u prah smrtni bacio si mene.

16 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Opkolio me čopor pasa, rulje me zločinačke okružile. Probodoše mi ruke i noge,

17 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

sve kosti svoje prebrojiti mogu, a oni me gledaju i zure na me.

18 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Haljine moje dijele među sobom i kocku bacaju za odjeću moju.

19 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

Ali ti, o Jahve, daleko mi ne budi; snago moja, pohiti mi u pomoć!

20 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Dušu moju istrgni maču, iz šapa pasjih život moj.

21 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Spasi me iz ralja lavljih i jadnu mi dušu od rogova bivoljih!

22 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

A sada, braći ću svojoj naviještat' ime tvoje, hvalit ću te usred zbora.

23 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

“Koji se bojite Jahve, hvalite njega! Svi od roda Jakovljeva, slavite njega! Svi potomci Izraelovi, njega se bojte!

24 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

Jer nije prezreo ni zaboravio muku jadnika, i nije sakrio lice svoje od njega; kad ga je zazvao, on ga je čuo.”

25 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

Zato ću te hvaliti u zboru veliku, pred vjernicima tvojim izvršit' zavjete.

26 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Siromasi će jesti i nasitit će se, hvalit će Jahvu koji traže njega: nek' živi srce vaše dovijeka!

27 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

Spomenut će se i Jahvi se vratit' svi krajevi zemlje; pred njim će n§icÄe pasti sve obitelji pogana.

28 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Jer Jahvino je kraljevstvo, on je vladar pucima.

29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Njemu će se jedinom klanjati svi koji snivaju u zemlji, pred njim se sagnuti svi koji u prah silaze. I moja će duša za njega živjeti,

30 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

njemu će služiti potomstvo moje. O Gospodu će se pripovijedat'

31 de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

slijedećem koljenu, o njegovoj pravdi naviještati narodu budućem: “Ovo učini Jahve!”