Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Quare fremuerunt gentes, et populi meditati sunt inania? Astiterunt reges terræ, et principes convenerunt in unum adversus Dominum, et adversus christum ejus.

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Dirumpamus vincula eorum, et projiciamus a nobis jugum ipsorum.

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

Qui habitat in cælis irridebit eos, et Dominus subsannabit eos.

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Tunc loquetur ad eos in ira sua, et in furore suo conturbabit eos.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Ego autem constitutus sum rex ab eo super Sion, montem sanctum ejus, prædicans præceptum ejus.

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

Dominus dixit ad me: Filius meus es tu; ego hodie genui te.

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Postula a me, et dabo tibi gentes hæreditatem tuam, et possessionem tuam terminos terræ.

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Reges eos in virga ferrea, et tamquam vas figuli confringes eos.

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

Et nunc, reges, intelligite; erudimini, qui judicatis terram.

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Servite Domino in timore, et exsultate ei cum tremore.

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

Apprehendite disciplinam, nequando irascatur Dominus, et pereatis de via justa.

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Cum exarserit in brevi ira ejus, beati omnes qui confidunt in eo.