Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd paa, hvad faafængt er?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Raad mod HERREN og mod hans Salvede:

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

»Lad os sprænge deres Baand og kaste Rebene af os!«

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

Saa taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

»Jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!«

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

Jeg kundgør HERRENS Tilsagn. Han sagde til mig: »Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslaa dem som en Pottemagers Kar!«

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder raade, I Jordens Dommere,

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgaar! Snart blusser hans Vrede op. Salig hver den, der lider paa ham!