< Salme 18 >
1 (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
Ra Anumzamoka nagra navesigantoe, nagri hanavea Kagrake mani'nane.
2 HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Ra Anumzamo'a ra haveni'ane, vihuni'a mani'neno nagura nevaziankina, agripinka frakugeno hankoni'a mani'neno nagura nevazie. Ra Anumzamo'a nagri hankone hankavenine nazahu have mani'neno, fraki kumani'a mani'ne.
3 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Nagra Ra Anumzamofonku nunamu hu'na antahigogeno, ha' vahe'nimofo azampintira naza hu'neanki'na, Ra Anumzamofona ra agi nemina agi'a hentesga hugahue.
4 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Nofi'mo nazeri kagiankna huno fri'zamo'a nazeri kanegigeno, ti hageno refiteankna huno hazenkezamo'a refitenante'ne.
5 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol )
Hagi fri'zamo'a nofikna huno anaki nenantegeno, fri'zamo'a krifumo zagagafa azeriankna huno naze'nerie. (Sheol )
6 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Hagi nagra narimpa natazane knazanifi mani'nena Ra Anumzamofona krafage hunentogeno, Agra ra mono noma'afinti ana krafageni'a agesa anteno antahi'ne.
7 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Hagi mopamo'a imi e'nerigeno, toretore nehigeno, agonamofo tramo'a kazakaza hu'ne. Na'ankure Ra Anumzamofona arimpa ahenegeno anara hu'ne.
8 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Hagi agonagampintira toki nehigeno, agipintira maka'zama tefanene hu tevemo hagana hagana nehigeno, teve tankanu'zamo ankanuferami ankanuferami hu'ne.
9 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Hagi Agra mona kafana erinagino ne-egeno, agagusamofo fenka kaziga haninentake hampo me'ne.
10 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Hagi serafimie nehaza ankeromofo agofetu hareno ne-eno, zaho'mofo agekonare mani'neno hareno evu'ne.
11 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Hagi haninu agra'a azeri ano nevazino, koma neria hamponteti Agra'a azeri ano vazinte'ne.
12 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Hagi masazama'amo'a ana hampona rupapa huno nevigeno, komopa komo'a nehigeno, tevemo'a teragareno vuno eno huno erami'ne.
13 HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Hagi marerifa Ra Anumzamo monafinkati kema nehigeno'a, agerumo'a tusi'a monage hiaza hu'ne. Hagi kema nehigeno'a, tevemo'a ankanuferamino vuno eno nehigeno, komopa komo'a hu'ne.
14 Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Hagi Agra keve'aramina ahetreno ha' vahe'a zamahe panani nehuno, tusi'a masa'areti kopasinamo ru marave marave hiaza huno zamahe savri hu'ne.
15 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Hagi Ra Anumzamoka kasimu'ma nentankeno'a, hagerimo'a apapa huno vuno eno higeno mopa fore nehigeno, tusi'a keri fore higeno, mopama azeri'nea tra'mo'a amate me'ne.
16 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Hagi Ra Anumzamo'a monafinka mani'neno azana antefenka atreno, hagerimo nazeri nakri'za nehigeno naza huno navre'ne.
17 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Hagi hanavenentake ha' vahe'mo'zama nahe'zama nehazageno'a, Agra naza nehuno zamavaresrama hunantaza vahepinti'enena naza hu'ne. Na'ankure ha' vahe'nimo'za hanavenentake hu'za nagri nagatere'nazagu anara hu'ne.
18 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Ha' vahenimo'za hanaveni'ama omnea knafi hara eme hunante'nazanagi, Ra Anumzamo'a naza hu'ne.
19 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Hago Agra navareno nagu'vazinia kumapi ome nantene. Na'ankure Agra nagria muse hunante'negu anara hu'ne.
20 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Hagi Ra Anumzamo'ma knare'ma hunante'neana, nagrama fatgo navunava'ma hu'noa zante nona huno mizani'a nami'ne. Nazamo'a agru higena mago hazenke'ma osu'noa zante, nona huno mizana nami'ne.
21 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
Na'ankure nagra Ra Anumzamofona kasege'a amage nentena, nagra havi navu'navara hu'na Anumzamofona otre'nogu huno anara hu'ne.
22 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Nagra kasegea mika amage nentena, magore hu'na tra ke'a ruotagre'noe.
23 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Nagra kumira nosuna, Ra Anumzamofo avufina kumi'ma huzankura kegava hu'na mani'noe.
24 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Ana hu'negu Ra Anumzamo'a knare navu'nava'ma hunore nona huno mizana nami'ne. Na'ankure Agrama keana nagri nzampina hazenke'zana omneno agru hu'negu huno, anara hu'ne.
25 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Hagi manifatgoma huza maniza vahera, fatgo kavukva hunezamantenka, hazenkezmima omne vahera knare kavukva hunezmantane.
26 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Hagi agruma hu'nea zamavu zamava'ma nehaza vahera, agru hu'nea kavukava hunezmantenka, fatgoma osu zamavuzamava nehaza vahera, fatgo kavukva hunka, ana avu'avazantera nona hunezmantane.
27 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Hagi zamavufagama anteramiza maniza vahera zamazeri antesaga nehunka, zamavufagama antemareriza vahera zamazeri fenkami netrane.
28 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Hagi Ra Anumzamoka Kagra tavira rekru hunenantenka, hanizana nagripintira eri netrane.
29 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Hagi Anumzanimoka Kagra nzahankena hanave ha' vaheni'a nezamahe'na, Kagra nzahankena ranra kuma kegina takaure'na nevue.
30 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Anumzamofo avu'avamo'a knare hu'ne. Ra Anumzamoka ke'mo'a tamage ke me'ne. Hagi Agra hankogna hu'nege'za vahe'mo'za agripinka ome franekize.
31 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
E'ina hunanku ina Anumzamo kagri knara huno Ra Anumzana mani'ne? Magore huno ra anumzana omani'neanki, tagri Anumzamoka Kagrake hanavenentake havetia mani'nenka, kva hunerantane.
32 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Hagi magoke Anumzamo agrake hanavea nenamino, fatgo kantera knare huno navareno nevie.
33 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
Hagi Agra nagiamofona azeri hanavetige'na dia afumo'zama nehazaza hu'na agona morusapina vano nehu'na, tarakara nosue.
34 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
Hagi Ra Anumzamo'a ha'ma hu'zana rempi hunenamino, hanave namige'na bronsireti tro hu'naza hanavenentake atia erigrinkenke nehue.
35 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Hagi Ra Anumzamoka Kagra nagu'vazi hanko nenaminka, tamaga kazanu nazerisga hankena, hara hu'na vahe'mokizmi zamavurera nagine vahera mani'noe.
36 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Hagi nagamo'ma krarizankura Kagra ranka varinantanke'na traka osu nevue.
37 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Hagi nagra ha' vaheni'a zamarotago hu'na ome zamazeneri'na, zamarotago huge'na otre'noanki, zamarotago huvava hu'na miko zazmia eri haviza nehu'na zamahe vagare'noe.
38 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Hagi nagra zamahe'na rehapatuge'za, nagafi ufrinte efrinte hu'za oratigara osu'naze.
39 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Hagi ha' vaheni'anema ha'ma hanua hanavea Kagra nenaminka, ha' vaheni'a zamatranke'za nagafi eme kepri hunante'naze.
40 du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Hagi Kagra ha' vaheni'a zamazeri koro hanke'za, zamefira rukrahe hu'za onke fre'za vazage'na, zamavesrama hunenantaza vahera mika zamahe vagare'noe.
41 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Hagi zamazama hanaza vaheku kezati'nazanagi, magomo'e huno zamaza osige'za, Ra Anumzamofonku taza huo hu'za hazanagi, zamaza osu'ne.
42 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Hagi nagra ha' huzmante'na zamahe kasopoge'za, zahomo kugusopa eri hareno vuno eno hiankna hu'za miko kokantega umani emani hu'naze. Hagi ha' vaheni'a ha' huzmantena zamahena rehapatuge'za, kampi hapa kna hu'naze.
43 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Hagi Kagra ha'ma renenantazagenka, nagu'vazinka nzamahankena ha' vaheni'a hara huzamagatere'noe. Hagi Kagra kva vahera huhampri'nantake'na kumatamina kegava hu'noge'za, zamage'na antahina osu'noa vahe'mo'zanena nagri nagoraga manine'za erizani'a eri'naze.
44 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Hagi nagri nagenkema miko kaziga vahe'mo'zama nentahiza, zamanogu nehu'za nagri nagafi anterami'za mani'naze.
45 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
Hagi ha' vahe'nimokizmia miko hanavezamia vagarege'za zamahirahiku nehu'za, fra'ma nekiza vihu'zamia atre'za nagrite e'naze.
46 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Hagi kasefa huno mani'nea Ra Anumzana nagri fraki havenia mani'neanki'na, agi'a ahentesga nehu'na, nagu'ma vazi'nea Anumzamofo agi'a ahentesga hugahue.
47 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Hagi ama ana Anumzamo, nagri'ma nazeri haviza hu'naza vahera nona huno zamazeri haviza nehuno, ru kazigati vahera zamavarenamige'za nagri nagafina mani'naze.
48 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ha' vahe'ni'mo'zama nahenaku nehazageno'a naguvazi'ne. Hagi hazenke vahe'mo'zama nazeri havizama hu'za nehazagenka Kagra nagu'vazi'nane.
49 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
E'ina hu'nanku, maka kumapi vahepintira nagra muse zagamera hu'na Ra Anumzamoka kagia erisga hugahue.
50 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Hagi Kagra kinima nazeri oti'nana ne'kamo'na hanavea nenaminkena hara azeri agatenerogenka, Kagra masavema frenka huhampri nante'nana ne'mo'na kavesinenantenka Deviti'nane nagripinti'ma fore'ma hania vahera kavesi rante vava hugahane.