< Salme 130 >

1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Canticum graduum. De profundis clamavi ad te, Domine;
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Domine, exaudi vocem meam. Fiant aures tuæ intendentes in vocem deprecationis meæ.
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Si iniquitates observaveris, Domine, Domine, quis sustinebit?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
Quia apud te propitiatio est; et propter legem tuam sustinui te, Domine. Sustinuit anima mea in verbo ejus:
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
speravit anima mea in Domino.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
A custodia matutina usque ad noctem, speret Israël in Domino.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Quia apud Dominum misericordia, et copiosa apud eum redemptio.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
Et ipse redimet Israël ex omnibus iniquitatibus ejus.

< Salme 130 >