< Salme 130 >
1 (Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
Cantique des degrés. Des profondeurs de l’abîme, je t’invoque, ô Eternel!
2 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
Seigneur, écouté ma voix, que tes oreilles soient attentives aux accents de mes supplications.
3 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
Si tu tenais compte de nos fautes, Seigneur, qui pourrait subsister devant toi?
4 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
Mais chez toi l’emporte le pardon, de telle sorte qu’on te révère.
5 Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
J’Espère en l’Eternel, mon âme est pleine d’espoir, et j’ai toute confiance en sa parole.
6 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Mon âme attend le Seigneur plus ardemment que les guetteurs le matin, oui, que les guetteurs n’attendent le matin.
7 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
Qu’Israël mette son attente en l’Eternel, car chez l’Eternel domine la grâce et abonde le salut.
8 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,
C’Est lui qui affranchit Israël de toutes ses fautes.