< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.