Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Iti pakarigatak immawagak kenni Yahweh, ket sinungbatannak.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Ispalem ti biagko, O Yahweh, kadagiti agul-ulbod kadagiti bibigda ken mangal-allilaw kadagiti dilada.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Anianto ti panangdusana kadakayo, ken anianto pay ngata ti aramidenna kadakayo, dakayo nga addaan iti naulbod a dila?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Panaennakayonto iti natirad a pana ti mannakigubat, a napanday manipud iti dumardarang a beggang iti enebro.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Asiak pay gapu ta nagnaedak iti apagbiit idiay Mesek; nagnaedak idi kadagiti tolda ti Kedar.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Ta nabayag a nakipagnaedak kadagiti manggur-gura iti kapia.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Kayatko ti kapia, ngem no agsaoak, gubat ti kayatda.