Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Cantique des degrés. Vers l’Eternel j’ai crié dans ma détresse, et il m’a exaucé.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Seigneur, délivre-moi des lèvres mensongères, de la langue perfide.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Quel profit te donnera-t-elle, quel avantage, cette langue perfide,

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

pareille aux flèches des guerriers, aiguisées aux charbons ardents des genêts?

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Quel malheur pour moi d’avoir séjourné à Méchec, demeuré près des tentes de Kêdar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Trop longtemps mon âme a vécu dans le voisinage de ceux qui haïssent la paix.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Je suis, moi, tout à la paix, et quand je la proclame, eux ne méditent que guerre.