< Salme 109 >
1 (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Kuom jatend wer. Zaburi mar Daudi. Yaye Nyasaye ma apako, kik ilingʼ,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
nimar joma timbegi richo gi jo-miriambo osemonja gi wechegi; gisewuoyo kuomwa marach, adier gisewacho miriambo kuoma.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Gilwora koni gi koni gi weche mag achaya; gibuka maonge gima omiyo.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
An aherogi to gin to gimon koda. Gitimona kamano kata obedo ni an to alemonegi.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Gichula rach kar ber, kod achaya kar osiep.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre,
Ket ngʼat marach mondo oked kod jasika; we jadonj ne ji mondo ochungʼ kode e bura.
7 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Kiyale to mi mondo oyude gi ketho, kendo kata lemo molamo onego onyis kethone.
8 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden;
Mad ngʼad ndalone dok manok; kendo mad ngʼat machielo kaw tije.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Mad nyithinde dongʼ kiye kendo chiege dongʼ dhako ma chwore otho.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Mad nyithinde lokre jokwecho mabayo abaya; mad riembgi gia koda ka e miechgi mosekethore.
11 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Mad jagope moro mak gige duto ma en-go kendo mad joma welo oyak mwandu duto moseloso.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Onego ngʼato kik timne ngʼwono kata kecho nyithinde modongʼ kiye.
13 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt:
Kothe duto mondo kargi olal nono, kendo nying-gi oruchi kik bedi e tiengʼ mabiro.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Mad Jehova Nyasaye sik kaparo richo mane wuonegi otimo; kendo mad richo min kik ruchi.
15 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Richogi mondo osiki e nyim Jehova Nyasaye, eka mondo ongʼad kargi oko chuth e piny.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Nimar kane ongima to ne ok odewo timo ngʼwono, kar timo kamano to nosando jodhier, kaachiel gi joma ochando gi joma chunygi lit; nosandogi malit nyaka ne githo.
17 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern!
Nohero kwongʼo ji to koro mad kwongʼneno dogne; ne ok ohero gwedho ji omiyo koro mad gweth bed mabor kode.
18 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Ne orwako kwongʼ ka nangane; mad kwongʼno koro donji e dende ka pi, mad gibud chokene ka mo.
19 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer!
Mad ochal nanga moumogo dende duto, kata kamba motweyego nyaka chiengʼ.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Mano ema mondo obed chudo, ma Jehova Nyasaye chulo joma donjona; mano e kaka onego otim ne joma wuoyo marach kuoma.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld!
To in, yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, timna maber nikech nyingi; konya nikech ber mar herani.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig;
Nimar adhier kendo achando, kendo chunya winjo marach e iya.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Ndalona rumo mos mos ka tipo mar odhiambo kendo yamo uka ka det bonyo.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Chongena onyosore nikech onge gima acham, kendo adhero alokora choke lilo.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de
Alokora gima ijaro ne joma donjona; ka ginena to gitwenyona umgi ka gigoyona siboi.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Konya, yaye Jehova Nyasaye Nyasacha, resa kaluwore gi herani.
27 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det!
Mi mondo gingʼe ni achal kama nikech lweti, mi gingʼe ni lweti ema osetime, yaye Jehova Nyasaye.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Gin ginyalo kwongʼa to angʼeyo ni in ibiro gwedha; ka gimonja to ibiro kuodo wigi, to jatichni to biro bedo mamor.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Wichkuot maduongʼ biro mako joma donjona kendo gibiro rwako wichkuot ka kandho.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Abiro dhialo Jehova Nyasaye malich gi dhoga; abiro pake e dier oganda maduongʼ.
31 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Nimar ochungʼ e bat korachwich mar ngʼat mochando, mondo ores ngimane kuom joma ngʼadone buch tho.