Salme 108

1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

Dawid dwom. Ao Onyankopɔn, mʼakoma atɔ me yam; mede me kra nyinaa bɛto wʼayɛyie dwom.

2 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Monyane, sankuo ne bɛnta! Mɛnyane anɔpahema.

3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Ao Awurade, mɛkamfo wo wɔ aman no mu; mɛto wo ho dwom wɔ nnipa no mu.

4 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Wʼadɔeɛ so, ɛkorɔn sene ɔsoro; wo nokorɛdie duru ewiem.

5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

Ao Onyankopɔn, ɛsɛ sɛ wɔma wo so tra ɔsoro, na ama wʼanimuonyam aba asase nyinaa so.

6 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Fa wo nsa nifa gye yɛn na boa yɛn, na ama wɔn a wodɔ wɔn no anya nkwa.

7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

Onyankopɔn akasa afiri ne kronkronbea sɛ, “Nkonim mu na mɛkyɛ Sekem mu na masusu Sukot Bɔnhwa.

8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Gilead yɛ me dea; Manase nso saa ara; Efraim yɛ me dadeɛ kyɛ, Yuda yɛ mʼahempoma.

9 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Moab yɛ me dwaresɛn, Edom so na meto me mpaboa guo; Filistia so na mebɔ ose.”

10 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Hwan na ɔde me bɛkɔ kuropɔn a wɔabɔ ho ban no mu? Hwan na ɔbɛdi mʼanim akɔ Edom?

11 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Ao Onyankopɔn, ɛnyɛ wo na woapo yɛn? Wo ne yɛn nsraadɔm renkɔ ɔsa bio anaa?

12 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

Boa yɛn tia ɔtamfoɔ no, na ɔdasani mmoa nka hwee.

13 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Onyankopɔn wɔ yɛn afa yi, yɛbɛdi nkonim, na ɔbɛtiatia yɛn atamfoɔ so. Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ no.