< Salme 108 >

1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!
Canticum Psalmi, ipsi David. Paratum cor meum, Deus, paratum cor meum; cantabo, et psallam in gloria mea.
2 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Exsurge, gloria mea; exsurge, psalterium et cithara; exsurgam diluculo.
3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
Confitebor tibi in populis, Domine, et psallam tibi in nationibus:
4 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
quia magna est super cælos misericordia tua, et usque ad nubes veritas tua.
5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Exaltare super cælos, Deus, et super omnem terram gloria tua:
6 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
ut liberentur dilecti tui. Salvum fac dextera tua, et exaudi me.
7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;
Deus locutus est in sancto suo: Exsultabo, et dividam Sichimam; et convallem tabernaculorum dimetiar.
8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
Meus est Galaad, et meus est Manasses, et Ephraim susceptio capitis mei. Juda rex meus;
9 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."
Moab lebes spei meæ: in Idumæam extendam calceamentum meum; mihi alienigenæ amici facti sunt.
10 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
Quis deducet me in civitatem munitam? quis deducet me usque in Idumæam?
11 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
nonne tu, Deus, qui repulisti nos? et non exibis, Deus, in virtutibus nostris?
12 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.
Da nobis auxilium de tribulatione, quia vana salus hominis.
13 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
In Deo faciemus virtutem; et ipse ad nihilum deducet inimicos nostros.

< Salme 108 >