Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Alleluja. Confitemini Domino, quoniam bonus, quoniam in sæculum misericordia ejus.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Dicant qui redempti sunt a Domino, quos redemit de manu inimici, et de regionibus congregavit eos,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
a solis ortu, et occasu, ab aquilone, et mari.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Erraverunt in solitudine, in inaquoso; viam civitatis habitaculi non invenerunt.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Esurientes et sitientes, anima eorum in ipsis defecit.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum eripuit eos;
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
et deduxit eos in viam rectam, ut irent in civitatem habitationis.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Quia satiavit animam inanem, et animam esurientem satiavit bonis.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Sedentes in tenebris et umbra mortis; vinctos in mendicitate et ferro.
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Quia exacerbaverunt eloquia Dei, et consilium Altissimi irritaverunt.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Et humiliatum est in laboribus cor eorum; infirmati sunt, nec fuit qui adjuvaret.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur; et de necessitatibus eorum liberavit eos.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Et eduxit eos de tenebris et umbra mortis, et vincula eorum dirupit.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Quia contrivit portas æreas, et vectes ferreos confregit.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Suscepit eos de via iniquitatis eorum; propter injustitias enim suas humiliati sunt.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Omnem escam abominata est anima eorum, et appropinquaverunt usque ad portas mortis.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum liberavit eos.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Misit verbum suum, et sanavit eos, et eripuit eos de interitionibus eorum.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Et sacrificent sacrificium laudis, et annuntient opera ejus in exsultatione.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Qui descendunt mare in navibus, facientes operationem in aquis multis:
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
ipsi viderunt opera Domini, et mirabilia ejus in profundo.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Dixit, et stetit spiritus procellæ, et exaltati sunt fluctus ejus.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Ascendunt usque ad cælos, et descendunt usque ad abyssos; anima eorum in malis tabescebat.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Turbati sunt, et moti sunt sicut ebrius, et omnis sapientia eorum devorata est.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur; et de necessitatibus eorum eduxit eos.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Et statuit procellam ejus in auram, et siluerunt fluctus ejus.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Et lætati sunt quia siluerunt; et deduxit eos in portum voluntatis eorum.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Confiteantur Domino misericordiæ ejus, et mirabilia ejus filiis hominum.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Et exaltent eum in ecclesia plebis, et in cathedra seniorum laudent eum.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Posuit flumina in desertum, et exitus aquarum in sitim;
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
terram fructiferam in salsuginem, a malitia inhabitantium in ea.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Posuit desertum in stagna aquarum, et terram sine aqua in exitus aquarum.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Et collocavit illic esurientes, et constituerunt civitatem habitationis:
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
et seminaverunt agros et plantaverunt vineas, et fecerunt fructum nativitatis.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Et benedixit eis, et multiplicati sunt nimis; et jumenta eorum non minoravit.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Et pauci facti sunt et vexati sunt, a tribulatione malorum et dolore.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Effusa est contemptio super principes: et errare fecit eos in invio, et non in via.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Et adjuvit pauperem de inopia, et posuit sicut oves familias.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Videbunt recti, et lætabuntur; et omnis iniquitas oppilabit os suum.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Quis sapiens, et custodiet hæc, et intelliget misericordias Domini?
