Salme 107
1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Agyamankayo kenni Yahweh, ta naimbag isuna, ken ti kinapudnona iti tulagna ket agtalinaed iti agnanayon.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Agsao koma dagiti sinubbot ni Yahweh, dagiditi inispalna manipud iti pannakabalin ti kabusor.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Inruarna ida kadagiti ganggannaet a daga, manipud iti laud ken manipud iti daya, manipud iti amianan ken manipud iti abagatan.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Nagalla-allada idiay let-ang iti awan matataona a dalan ket awan ti nasarakanda a siudad a pagnaedanda.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Gapu ta nabisinan ken nawawda, natalimudawda gapu ta napakapsutanda.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Ket immawagda kenni Yahweh iti pakariribukanda ket inispalna ida manipud iti pakarigatanda.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
Indalanna ida iti nalinteg a dalan tapno makapanda iti siudad a pagnaedanda.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
O idaydayaw koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Ta penpennekenna dagiti tarigagay dagiti mawaw ken pinunnona dagiti tarigagay dagiti mabisin kadagiti nasayaat a banbanag.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Nagtugaw dagiti dadduma iti kasipngetan ken nalidem, a balbalud iti panagsagaba ken kadagiti kawar.
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Daytoy ket gapu iti panagsukirda iti sao ti Dios ken linaksidda ti pagannurutan ti Kangangatoan.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Pinagpakumbabana dagiti pusoda babaen iti panagrigat; naitublakda ket awan iti tumulong a mangibangon kadakuada.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Ket immawagda ngarud kenni Yahweh iti panagrigatda ket inyaonna ida iti pakarikutanda.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Inikkatna ida manipud iti sipnget ken lidem ken pinugsatna dagiti kawarda.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
O idaydayaw koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Ta dinadaelna dagiti bronse a ruangan ken pinutedna dagiti landok a balunek.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Maagda kadagiti panagsukirda ken nagrigatda gapu kadagiti basbasolda.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
Napukawda ti ganasda a mangan iti aniaman a taraon, ket immasidegda kadagiti ruangan ti patay.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Ket immawagda kenni Yahweh iti panagrigatda, ket inispalna ida manipud iti pakarikutanda.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Imbaonna dagiti saona ket pinaimbagna ida, ken inispalna ida manipud iti pannakadadaelda.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
O dayawen koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
Agidatonda koma kadagiti daton ti panagyaman ken iwaragawagda dagiti aramidna babaen iti panagkankanta.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Dagiti dadduma ket nagdaliasat iti baybay babaen iti barko ken nagnegosyoda iti ballasiw ti taaw.
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Nakita dagitoy dagiti aramid ni Yahweh ken dagiti datdatlag nga inaramidna kadagiti taaw.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
Ta binilinna ken pinarnuayna ti napigsa nga angin a nangpadalluyon kadagiti taaw.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Nagpangatoda aginggana iti tangatang; limnedda iti kaadalman. Narunaw dagiti biagda gapu iti pakarigatan.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Nagdiwerdiwer ken naiparusisida a kasla kadagiti mammartek ket nagpatinggan ti laingda.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Ket immawagda ngarud kenni Yahweh iti pakariribukanda, ket inyaonna ida manipud iti pakarigatanda.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Pinagkalmana ti bagyo ket nagtalna dagiti dalluyon.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Ket nagrag-oda gapu ta kimmalma ti baybay, ken inyapanna ida iti tinarigagayanda a pagsangladan.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
O dayawen koma dagita a tattao ni Yahweh gapu iti kinapudnona iti tulagna ken gapu kadagiti nakakaskasdaaw a banbanag nga inaramidna iti sangkataoan!
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Itag-ayda koma isuna iti gimongan dagiti tattao ken idaydayawda koma isuna iti taripnong dagiti panglakayen.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Pagbalbalinenna a let-ang dagiti karayan, dagiti ubbog ti danum a namaga a daga,
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
ken pagbalinenna a langalang ti nabunga a daga gapu iti kinadangkes dagiti tattaona.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Pagbalbalinenna a dan-aw dagiti let-ang ken ti namaga a daga nga ubbog dagiti danum.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
Pagnanaedenna ti mabisin sadiay, ket mangbangonda iti siudad a pagnaedanda.
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Mangbangonda it siudad a pagtalonanda, a pagmulaanda iti ubas, ken mangpataud iti nawadwad nga apit.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
Benbendisionanna ida isu nga immadoda. Saanna nga ipalubos a maksayan ti bilang dagiti tarakenda.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Bimmassit ken naibabainda gapu iti nasaem a riribuk ken panagsagaba.
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Imbuyatna ti pungtotna kadagiti mangidadaulo a nakaigapuan iti panagalla-allada idiay let-ang, nga awanan iti dal-dalan.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Ngem salsalaknibanna ti agkasapulan manipud iti panagrigat ken ay-aywananna dagiti pamiliana a kasla iti arban.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Makita daytoy dagiti nalinteg ket agrag-oda, ket nagulimek dagiti amin a kinadangkes.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Ti siasinoman a nasirib ket rumbeng a panunotenda dagitoy a banbanag ken utubenna dagiti aramid ni Yahweh iti kinapudnona ti tulagna.
