Salme 104
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Min sjel, lov Herren! Herre min Gud, du er såre stor, høihet og herlighet har du iklædd dig.
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
Han hyller sig i lys som i et klædebon, han spenner himmelen ut som et telt,
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
han som tømrer i vannene sine høie saler, han som gjør skyene til sin vogn, som farer frem på vindens vinger.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Han gjør vinder til sine engler, luende ild til sine tjenere.
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Han grunnfestet jorden på dens støtter, den skal ikke rokkes i all evighet.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
Du hadde dekket den med dype vann som med et klædebon; vannene stod over fjellene.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
For din trusel flydde de, for din tordens røst for de hastig bort.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
De steg op til fjellene, fór ned i dalene, til det sted du hadde grunnfestet for dem.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
En grense satte du, som de ikke skal overskride; de skal ikke vende tilbake for å dekke jorden.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Han lar kilder springe frem i dalene; mellem fjellene går de.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
De gir alle markens dyr å drikke; villeslene slukker sin tørst.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Over dem bor himmelens fugler; mellem grenene lar de høre sin røst.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Han vanner fjellene fra sine høie saler; av dine gjerningers frukt mettes jorden.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Han lar gress gro for feet og urter til menneskets tjeneste, til å få brød frem av jorden.
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
Og vin gleder menneskets hjerte, så den gjør åsynet mer skinnende enn olje, og brød styrker menneskets hjerte.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
Herrens trær mettes, Libanons sedrer som han har plantet,
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
der hvor fuglene bygger rede, storken som har sin bolig i cypressene.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
De høie fjell er for stengjetene, klippene er tilflukt for fjellgrevlingene.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Han gjorde månen til å fastsette tidene; solen kjenner sin nedgangstid.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Du gjør mørke, og det blir natt; i den rører sig alle dyrene i skogen.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
De unge løver brøler efter rov, for å kreve sin føde av Gud.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Solen går op, de trekker sig tilbake og legger sig i sine boliger.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Mennesket går ut til sin gjerning og til sitt arbeid inntil aftenen.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Hvor mange dine gjerninger er, Herre! Du gjorde dem alle viselig; jorden er full av det du har skapt.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
Der er havet, stort og vidtstrakt; der er en vrimmel uten tall, der er dyr, både små og store.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Der går skibene, Leviatan, som du skapte til å leke sig der.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Alle venter de på dig, at du skal gi dem deres føde i sin tid.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
Du gir dem, de sanker; du oplater din hånd, de mettes med godt.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
Du skjuler ditt åsyn, de forferdes; du drar deres livsånde tilbake, de dør og vender tilbake til sitt støv.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Du sender din Ånd ut, de skapes, og du gjør jordens skikkelse ny igjen.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
Herrens ære være til evig tid! Herren glede sig i sine gjerninger!
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
Han som ser til jorden, og den bever, som rører ved fjellene, og de ryker.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
Jeg vil lovsynge Herren så lenge jeg lever; jeg vil synge for min Gud så lenge jeg er til.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Måtte min tale tekkes ham! Jeg vil glede mig i Herren!
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Men måtte syndere utryddes av jorden, og ugudelige ikke mere finnes! Min sjel, lov Herren! Halleluja!
