Salme 102
1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,
Oratio pauperis, cum anxius fuerit, et in conspectu Domini effuderit precem suam. Domine, exaudi orationem meam, et clamor meus ad te veniat.
2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!
Non avertas faciem tuam a me: in quacumque die tribulor, inclina ad me aurem tuam; in quacumque die invocavero te, velociter exaudi me.
3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
Quia defecerunt sicut fumus dies mei, et ossa mea sicut cremium aruerunt.
4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
Percussus sum ut fœnum, et aruit cor meum, quia oblitus sum comedere panem meum.
5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
A voce gemitus mei adhæsit os meum carni meæ.
6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;
Similis factus sum pellicano solitudinis; factus sum sicut nycticorax in domicilio.
7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;
Vigilavi, et factus sum sicut passer solitarius in tecto.
8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.
Tota die exprobrabant mihi inimici mei, et qui laudabant me adversum me jurabant:
9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer
quia cinerem tamquam panem manducabam, et potum meum cum fletu miscebam,
10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
a facie iræ et indignationis tuæ: quia elevans allisisti me.
11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
Dies mei sicut umbra declinaverunt, et ego sicut fœnum arui.
12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
Tu autem, Domine, in æternum permanes, et memoriale tuum in generationem et generationem.
13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;
Tu exsurgens misereberis Sion, quia tempus miserendi ejus, quia venit tempus:
14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
quoniam placuerunt servis tuis lapides ejus, et terræ ejus miserebuntur.
15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
Et timebunt gentes nomen tuum, Domine, et omnes reges terræ gloriam tuam:
16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
quia ædificavit Dominus Sion, et videbitur in gloria sua.
17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
Respexit in orationem humilium et non sprevit precem eorum.
18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
Scribantur hæc in generatione altera, et populus qui creabitur laudabit Dominum.
19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
Quia prospexit de excelso sancto suo; Dominus de cælo in terram aspexit:
20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
ut audiret gemitus compeditorum; ut solveret filios interemptorum:
21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
ut annuntient in Sion nomen Domini, et laudem ejus in Jerusalem:
22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
in conveniendo populos in unum, et reges, ut serviant Domino.
23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.
Respondit ei in via virtutis suæ: Paucitatem dierum meorum nuntia mihi:
24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.
ne revoces me in dimidio dierum meorum, in generationem et generationem anni tui.
25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
Initio tu, Domine, terram fundasti, et opera manuum tuarum sunt cæli.
26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;
Ipsi peribunt, tu autem permanes; et omnes sicut vestimentum veterascent. Et sicut opertorium mutabis eos, et mutabuntur;
27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!
tu autem idem ipse es, et anni tui non deficient.
28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.
Filii servorum tuorum habitabunt, et semen eorum in sæculum dirigetur.
