Salme 10
1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
thi den gudløse praler af sin Sjæls Attraa, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Den gudløse siger i Hovmod: »Han hjemsøger ej, der er ingen Gud«; det er alle hans Tanker.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham gaar dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Han siger i Hjertet: »Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt.«
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
han lægger sig paa Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
han lurer i Skjul som Løve i Krat, paa at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
han dukker sig, sidder paa Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Han siger i Hjertet: »Gud glemmer, han skjuler sit Aasyn; han ser det aldrig.«
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Haand, de arme glemme du ikke!
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Haand; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, saa den ej findes!
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
