Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
O anake, ambeno o entakoo, vaho akafiro ama’o ao o fepèkoo;
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Fejaño o lilikoo vaho miveloma, naho i Fañòhakoy manahake ty sainte maso’o;
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Arohizo an-drambon-taña’o, sokiro an-takelan-tro’o.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Anò ty hoe ty hihitse; Rahavaveko irehe; vaho tokavo ty hoe: Rañetse, ty hilala,
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
hikalaña’ iareo azo tsy ho ami’ty tsimirirañe, tsy ho amy ambahiny malama firehakey.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Izaho an-dalan-keden-akibako ao nitilihitse an-tsingarakarake,
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
naho nisamba añivo’ o trentrañeo, nijiloveko an-teñateña’ o gaon-dahio, ty ajalahy tsy aman-dron-doha,
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
nitsake ty lalañe mioza an-kotso’e mb’eo, vaho nikopile mb’an-dalan-tsileke mb’añ’akiba’e mb’eo,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
am-palipalitsieñe, ie ni-hariva ty andro, amy haien-kaleñe nimoromoroñey.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Le heheke ty rakemba mifanalaka ama’e, mihamiñe hoe tsimirirañe, hakalitahañe ty an-tro’e ao.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Ie mitazataza naho miola, tsy mimoneñe añ’akiba’e ao o tombo’eo;
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
mbore an-dalañey, mbore an-kiririsa, mijeke amy ze atao fitsileañe.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Fejañe’e i lahiy naho orofa’e vaho anoe’e ty hoe an-tarehe miriñake:
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
Amako ty soron-kanintsiñe vaho navahako anindroany o nifantàkoo;
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
aa le niakatse iraho hifañaoñan-tika, hitsoehako ty tarehe’o; heheke te tendreke.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Fa nilafihako i tihikoy, an-deny maviabiake boak’ e Mitsraime.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Fa namitsezako rame ty fandreako, voñem-bahoñe naho romba.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Antao ito higenoke ty hatea ampara’ te porea’ ty maraindray; antato hifalefale an-katea.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Tsy añ’anjomba ao ty valiko, fa nifokofoko añe,
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Ninday drala an-koroñe, vaho tsy himpoly naho tsy zava-volañe.
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
An-tsiriry maro ty anigiha’e; an-tsoñi’e mamolavola ty anjira’e aze.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Orihe’ i ajalahiy amy zao, misìtse mb’eo hoe añombe ho lentañe, hoe ty gege an-dongòke ho liloveñe,
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
ampara’ te trofahañ’ ana-pale ty ate’e; hoe kibo mibororoñe mb’am-palàñe mb’eo, amoea’e t’ie famoeam-piay.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Ie amy zao ry anakoo, tsanoño iraho, vaho tsendreño ty entam-bavako.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Ko ado’o hivio mb’an-dala’e mb’eo ty tro’o; ko mandifike mb’añ’oloñolo’e mb’eo;
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
amy te maro ty tsinipo’e nifotsake, vaho tsifotofoto o navetra’eo.
