Ordsprogene 31
1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Verba Lamuelis regis. Visio, qua erudivit eum mater sua.
2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Quid dilecte mi, quid dilecte uteri mei, quid dilecte votorum meorum?
3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Ne dederis mulieribus substantiam tuam, et divitias tuas ad delendos reges.
4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
Noli regibus, o Lamuel, noli regibus dare vinum: quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas.
5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
et ne forte bibant, et obliviscantur iudiciorum, et mutent causam filiorum pauperis.
6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
Date siceram moerentibus, et vinum his, qui amaro sunt animo:
7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
ut bibant, et obliviscantur egestatis suae, et doloris sui non recordentur amplius.
8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Aperi os tuum muto, et causis omnium filiorum qui pertranseunt:
9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
aperi os tuum, decerne quod iustum est, et iudica inopem et pauperem.
10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Mulierem fortem quis inveniet? procul, et de ultimis finibus pretium eius.
11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Confidit in ea cor viri sui, et spoliis non indigebit.
12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Reddet ei bonum, et non malum, omnibus diebus vitae suae.
13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Quaesivit lanam et linum, et operata est consilia manuum suarum.
14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Facta est quasi navis institoris, de longe portans panem suum.
15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Et de nocte surrexit, deditque praedam domesticis suis, et cibaria ancillis suis.
16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Consideravit agrum, et emit eum: de fructu manuum suarum plantavit vineam.
17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Accinxit fortitudine lumbos suos, et roboravit brachium suum.
18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Gustavit, et vidit quia bona est negotiatio eius: non extinguetur in nocte lucerna eius.
19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Manum suam misit ad fortia, et digiti eius apprehenderunt fusum.
20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Manum suam aperuit inopi, et palmas suas extendit ad pauperem.
21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Non timebit domui suae a frigoribus nivis: omnes enim domestici eius vestiti sunt duplicibus.
22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Stragulatam vestem fecit sibi: byssus, et purpura indumentum eius.
23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Nobilis in portis vir eius, quando sederit cum senatoribus terrae.
24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Sindonem fecit, et vendidit, et cingulum tradidit Chananaeo.
25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Fortitudo et decor indumentum eius, et ridebit in die novissimo.
26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Os suum aperuit sapientiae, et lex clementiae in lingua eius.
27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Consideravit semitas domus suae, et panem otiosa non comedit.
28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
Surrexerunt filii eius, et beatissimam praedicaverunt: vir eius, et laudavit eam.
29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
Multae filiae congregaverunt sibi divitias: tu supergressa es universas.
30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Fallax gratia, et vana est pulchritudo: mulier timens Dominum ipsa laudabitur.
31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
Date ei de fructu manuum suarum: et laudent eam in portis opera eius.
