Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
THE WORDS OF AGUR THE SONNE OF JAKEH. The prophecie which ye man spake vnto Ithiel, euen to Ithiel, and Vcal.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Surely I am more foolish then any man, and haue not the vnderstanding of a man in me.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
For I haue not learned wisedome, nor atteined to the knowledge of holy things.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Who hath ascended vp to heauen, and descended? Who hath gathered the winde in his fist? Who hath bound the waters in a garment? Who hath established all the endes of the world? What is his name, and what is his sonnes name, if thou canst tell?
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
Euery worde of God is pure: he is a shield to those, that trust in him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Put nothing vnto his wordes, least he reproue thee, and thou be found a lyar.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things haue I required of thee: denie me them not before I die.
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
Remooue farre from me vanitie and lyes: giue me not pouertie, nor riches: feede me with foode conuenient for me,
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Least I be full, and denie thee, and say, Who is the Lord? or least I be poore and steale, and take the Name of my God in vaine.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
Accuse not a seruant vnto his master, lest he curse thee, when thou hast offended.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
There is a generation that curseth their father, and doeth not blesse their mother.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
There is a generation that are pure in their owne conceite, and yet are not washed from their filthinesse.
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
There is a generation, whose eies are hautie, and their eye liddes are lifted vp.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
There is a generation, whose teeth are as swordes, and their chawes as kniues to eate vp the afflicted out of the earth, and the poore from among men.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
The horse leache hath two daughters which crye, Giue, giue. There be three things that will not be satisfied: yea, foure that say not, It is ynough.
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
The graue, and the barren wombe, the earth that cannot be satisfied with water, and the fire that sayeth not, It is ynough. (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
The eye that mocketh his father and despiseth the instruction of his mother, let ye rauens of the valley picke it out, and the yong eagles eate it.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
There be three thinges hid from me: yea, foure that I knowe not,
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
The way of an eagle in the aire, the way of a serpent vpon a stone, ye way of a ship in ye middes of the sea, and the way of a man with a maide.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
Such is ye way also of an adulterous woman: she eateth and wipeth her mouth, and sayth, I haue not committed iniquitie.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
For three things the earth is moued: yea, for foure it cannot susteine it selfe:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
For a seruant when he reigneth, and a foole when he is filled with meate,
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
For the hatefull woman, when she is married, and for a handmaid that is heire to her mistres.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
These be foure small things in the earth, yet they are wise and full of wisedome:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
The pismires a people not strong, yet prepare they their meate in sommer:
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
The conies a people not mightie, yet make their houses in the rocke:
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
The grashopper hath no King, yet goe they forth all by bandes:
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
The spider taketh holde with her handes, and is in Kings palaces.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
There be three thinges that order well their going: yea, foure are comely in going,
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
A lyon which is strong among beastes, and turneth not at the sight of any:
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
A lusty grayhound, and a goate, and a King against whom there is no rising vp.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
If thou hast bene foolish in lifting thy selfe vp, and if thou hast thought wickedly, lay thine hand vpon thy mouth.
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
When one churneth milke, he bringeth foorth butter: and he that wringeth his nose, causeth blood to come out: so he that forceth wrath, bringeth foorth strife.
