< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
El hombre que al ser reprendido es indómito, Será quebrantado de repente, Y no habrá para él medicina.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Cuando aumentan los justos, el pueblo se regocija. Cuando gobierna el impío, el pueblo gime.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
El que ama la sabiduría, alegra a su padre, Pero el que se junta con prostitutas, destruye su riqueza.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Un rey justo estabiliza el país, Pero el que lo carga de impuestos lo destruye.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
El hombre que lisonjea a su prójimo Tiende una red a sus pasos.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
En la transgresión del hombre perverso hay trampa, Pero el justo cantará y se alegrará.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Preocupa al justo la causa de los pobres, Y el perverso no entiende esa preocupación.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Los burladores agitan la ciudad, Pero los sabios aplacan la ira.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Si un sabio contiende con un necio, Aunque se enoje éste o se ría, no tendrá reposo.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Los hombres sanguinarios aborrecen al íntegro, Pero los rectos se preocupan por su vida.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
El necio da rienda suelta a su ira, Pero el sabio la reprime.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Si el gobernante atiende a palabras mentirosas, Todos sus ministros serán perversos.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
El pobre y el opresor tienen esto en común: A ambos Yavé les iluminó los ojos.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Si el rey juzga a los pobres con verdad, Su trono será establecido para siempre.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
La vara y la reprensión dan sabiduría, Pero el muchacho consentido avergonzará a su madre.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Cuando los perversos se multiplican, aumenta la transgresión, Pero los justos presenciarán la caída de ellos.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Corrige a tu hijo y te dará descanso, Y dará satisfacciones a tu alma.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Donde no hay visión profética, el pueblo se desenfrena. Pero, ¡inmensamente feliz es el que guarda la Ley!
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
El esclavo no se corrige solo con palabras, Porque entiende, pero no hace caso.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
¿Has visto a un hombre precipitado en sus palabras? Más esperanza hay del necio que de él.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
El que mima a un esclavo desde la niñez, Al final lo tendrá como un hijo.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
El hombre iracundo levanta contiendas, Y el furioso comete muchas transgresiones.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
La soberbia del hombre lo abate, Pero el de espíritu humilde recibirá honra.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
El cómplice del ladrón aborrece su propia vida, Oye la maldición, pero no lo denuncia.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
El temor al hombre coloca una trampa, Pero el que confía en Yavé estará seguro.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Muchos buscan el favor del gobernante, Pero la sentencia para el hombre viene de Yavé.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
El hombre inicuo es aborrecido por los justos, Y el de camino recto es aborrecido por los perversos.

< Ordsprogene 29 >