Ordsprogene 29
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Yon nonm ki fè tèt di apre anpil repwòch va vin kraze sibitman san remèd.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Lè moun dwat yo vin ogmante, pèp la rejwi; men lè yon moun mechan gouvène, pèp la jemi.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Yon nonm ki renmen sajès fè papa l kontan; men sila ki pase tan l ak pwostitiye yo gate byen li.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Avèk jistis, wa a fè tout peyi a vin estab; men yon nonm ki aksepte kòb anba tab boulvèse li.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Yon nonm ki flate vwazen li ap ouvri filè pou pla pye li.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Pa transgresyon yon nonm mechan vin pran nan pyèj nèt; men moun dwat la va chante e rejwi.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Moun ladwati a gen kè pou dwa malere; men mechan an pa menm konprann afè sa a.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Mokè yo, fè gwo vil la pran dife; men moun saj yo kalme kòlè.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Lè yon nonm saj gen yon kont ak yon moun san konprann, moun san konprann nan anraje oswa ri, e nanpwen repo.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Moun k ap vèse san rayi inosan an; men moun dwat yo pwoteje lavi li.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Moun san konprann toujou fache; men yon nonm saj kenbe tèt li anba kontwòl.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Si gouvènè a prete atansyon a manti, tout minis li yo va vin mechan.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Malere a ak opresè a gen yon bagay ki sanble; se SENYÈ a ki mete limyè nan zye tou de.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Si yon wa jije pòv yo ak verite, twòn li va etabli jis pou tout tan.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Baton ak repwòch bay sajès; men timoun ki fè sa li pito a mennen wont sou manman l.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Lè mechan yo vin plis, transgresyon yo ogmante; men moun dwat yo va wè tonbe yo.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Korije fis ou e li va ba ou rekonfò; anplis, li va bay nanm ou gwo plezi.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Kote nanpwen vizyon, pèp la san fren; men byen kontan se sila ki kenbe lalwa a.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Pawòl sèl p ap ka enstwi yon esklav; paske malgre li konprann, li p ap reponn.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Èske ou wè yon nonm ki pale vit san reflechi? Gen plis espwa pou moun fou a pase li menm.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Sila ki byen swaye esklav li depi li piti a, nan lafen, twouve yon fis.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Yon nonm an kòlè pwovoke konfli e yon nonm ki plen fachèz fè anpil tò.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Ògèy a yon nonm va mennen li ba; men yon lespri enb va jwenn respè.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Sila ki fè konplo ak yon volè rayi pwòp lavi li; li pran sèman an men li pa pale anyen.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Lakrent a lòm mennen yon pèlen; men sila ki mete konfyans li nan SENYÈ a va leve wo.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Gen anpil moun k ap chache favè a sila ki gouvène a; men lajistis pou lòm va sòti nan SENYÈ a.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Tankou yon nonm enjis abominab a moun dwat, yon nonm ladwati abominab a mechan yo.
