Ordsprogene 20
1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
酒は人をして嘲らせ 濃酒は人をして騒がしむ 之に迷はさるる者は無智なり
2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
王の震怒は獅の吼るがごとし 彼を怒らする者は自己のいのちを害ふ
3 Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
穏かに居りて争はざるは人の榮誉なりすべて愚なる者は怒り争ふ
4 Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
惰者は寒ければとて耕さず この故に収穫のときにおよびて求るとも得るところなし
5 Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
人の心にある謀計は深き井の水のごとし 然れど哲人はこれを汲出す
6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
凡そ人は各自おのれの善を誇る されど誰か忠信なる者に遇しぞ
7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.
身を正しくして歩履む義人はその後の子孫に福祉あるべし
8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
審判の位に坐する王はその目をもてすべての惡を散す
9 Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"
たれか我わが心をきよめ わが罪を潔められたりといひ得るや
10 To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
二種の權衡二種の斗量は等しくヱホバに憎まる
11 Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
幼子といへどもその動作によりておのれの根性の清きか或は正しきかをあらはす
12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
聴くところの耳と視るところの眼とはともにヱホバの造り給へるものなり
13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
なんぢ睡眠を愛すること勿れ 恐くは貧窮にいたらん 汝の眼をひらけ 然らば糧に飽べし
14 Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.
買者はいふ惡し惡しと 然れど去りて後はみづから誇る
15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
金もあり眞珠も多くあれど貴き器は知識のくちびるなり
16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
人の保證をなす者よりは先その衣をとれ 他人の保證をなす者をばかたくとらへよ
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
欺きとりし糧は人に甜し されど後にはその口に沙を充されん
18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
謀計は相議るによりて成る 戦はんとせば先よく議るべし
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!
あるきめぐりて人の是非をいふ者は密事をもらす 口唇をひらきてあるくものと交ること勿れ
20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.
おのれの父母を罵るものはその燈火くらやみの中に消ゆべし
21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
初に俄に得たる産業はその終さいはひならず
22 Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.
われ惡に報いんと言ふこと勿れ ヱホバを待て 彼なんぢを救はん
23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
二種の分銅はヱホバに憎まる 虚偽の權衡は善らず
24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
人の歩履はヱホバによる 人いかで自らその道を明かにせんや
25 Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.
漫に誓願をたつることは其人の罟となる誓願をたててのちに考ふることも亦然り
26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.
賢き王は箕をもて簸るごとく惡人を散し 車輪をもて碾すごとく之を罰す
27 Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.
人の霊魂はヱホバの燈火にして人の心の奥を窺ふ
28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
王は仁慈と眞実をもて自らたもつ その位もまた恩恵のおこなひによりて堅くなる
29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.
少者の榮はその力 おいたる者の美しきは白髪なり
30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
傷つくまでに打たば惡きところきよまり 打てる鞭は腹の底までもとほる
