Ordsprogene 19

1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Betre er ein fatigmann som ferdast lytelaust enn ein mann med range lippor som attpå er ein dåre.

2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

Den som er tankelaus i hugen, gjeng det gale, og den som stig for fort med føterne, han stig i miss.

3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

Mannsens eigi vitløysa fører til fall, men han harmast i sitt hjarta på Herren.

4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

Velstand samla mange vener, men fatigmann vert skild frå venen sin.

5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

Det falske vitnet skal’kje verta urefst, og den som andar lygn, skal ikkje sleppa undan.

6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

Mange smeikjer den gjæve, og kvar mann er ven med den rauste.

7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.

Fatigmanns brør hatar honom alle, enn meir dreg hans vener seg burt frå honom. Han fer etter ord som er inkjevetta.

8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

Den som elskar si sjæl, han vinn seg vit, den som vaktar sitt skyn, skal finna lukka.

9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

Det falske vitnet skal’kje verta urefst, og den som andar lygn, skal tynast.

10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

Det høver ei for dåren å hava gode dagar, enn mindre for ein træl å råda yver hovdingar.

11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

Mannsens klokskap gjev honom tol, og det er hans æra å tilgjeva brot.

12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

Konungs harm er som når løva burar, men godhugen hans er som dogg i graset.

13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

Ein dårleg son er reint ei ulukka for far sin, og kjerringtrætta er som si-drop frå taket.

14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Hus og gods er fedre-arv, men frå Herren kjem ei vitug kona.

15 Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte.

Leta svæver tungt i svevn, og letingen skal svelta.

16 Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.

Den som tek vare på bodet, tek vare på sitt liv, den som ei ansar si åtferd, skal missa livet.

17 Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort.

Den som gjer miskunn mot armingen, låner til Herren, og av honom fær han vederlag for si velgjerning.

18 Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel.

Aga son din, for endå er det von, men lat deg ikkje driva til å drepa honom.

19 Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre.

Den som er svært sinna, lyt bøta for det, for um du hjelper han, du gjer vondt verre.

20 Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis.

Høyr på råd og lat deg aga, so du til slutt kann verta vis.

21 I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast.

Mange tankar er i mannsens hjarta, men Herrens råd fær framgang.

22 Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner.

Mannsens miskunn er hans gode vilje, og fatig man er betre enn ein som lyg.

23 HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Otte for Herren fører til liv, mett fær ein kvila og vert ikkje heimsøkt med vondt.

24 Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden.

Stikk den late si hand i fatet, so idest han ei ta ho upp att til munnen.

25 Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab.

Slær du spottaren, so vert uvitingen klok, og agar du den vituge, so fær han vit på kunnskap.

26 Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn.

Den som er vond med far sin og jagar mor si burt, han er ein son til skam og skjemd.

27 Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord.

Høyr ikkje soleis på refsing, son min, at du villar deg burt frå kunnskaps ord!

28 Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret.

Eit nidings-vitne spottar det som rett er, og munnen på gudlause gløyper urett.

29 Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.

Refsingsdomar er ferdige for spottaren og slag for ryggen på dårar.