Ordsprogene 16
1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
ʻOku meia Sihova ʻae teuteu ʻoe loto ʻi he tangata, pea mo e tali ʻoe ʻelelo.
2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
ʻOku maʻa ʻae hala kotoa pē ʻoe tangata ki hono mata ʻoʻona; ka ʻoku fakamaau ʻe Sihova ʻae ngaahi laumālie.
3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
Tuku kia Sihova hoʻo ngāue kotoa pē, pea ʻe fokotuʻumaʻu ai hoʻo ngaahi mahalo.
4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
Kuo ngaohi ʻe Sihova ʻae meʻa kotoa pē maʻana: ʻio, naʻa mo e kau angahala ki he ʻaho ʻoe kovi.
5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
ʻOku fakalielia kia Sihova ʻakinautolu kotoa pē ʻoku loto fielahi: pea kapau ʻe puke ʻae nima ki he nima, ʻe ʻikai taʻehoko hono tautea.
6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
ʻOku fakamaʻa mei he angahala ʻe he ʻaloʻofa mo e moʻoni: pea ko e meʻa ʻi he manavahē kia Sihova ʻoku tafoki ai ʻae tangata mei he kovi.
7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
ʻOka lelei kia Sihova ʻae ngaahi hala ʻoe tangata, ʻoku ne pule ki hono ngaahi fili ke nau fakalelei mo ia.
8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
ʻOku lelei hake ʻae meʻa siʻi mo e māʻoniʻoni, ʻi he maʻu ʻae koloa lahi ʻi he taʻetotonu.
9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
ʻOku fili ʻe he loto ʻoe tangata ki hono hala: ka ʻoku fakahinohino ʻe Sihova ʻa ʻene ngaahi laka.
10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
ʻOku haʻu mei he loungutu ʻoe tuʻi ʻae fakamaau ʻoku totonu: ʻoku ʻikai fai hala hono ngutu ʻi heʻene fai ʻae fakamaau.
11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Ko e meʻa fakamamafa mo e meʻa fakatatau totonu ʻoku meia Sihova ia: ko e maka fakamamafa kotoa pē ʻoku ʻi he kato ko ʻene ngāue ia.
12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Ko e meʻa fakalielia ʻae fai angahala ʻae ngaahi tuʻi: he ʻoku fokotuʻumaʻu ʻae nofoʻa ʻoe tuʻi ʻi he māʻoniʻoni.
13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Ko e fiefiaʻanga ʻoe ngaahi tuʻi ʻae loungutu ʻoku māʻoniʻoni; pea ʻoku nau ʻofa kiate ia ʻoku lea totonu.
14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Ko e tuputāmaki ʻoe tuʻi ʻoku tatau ia mo e ngaahi talafekau ʻae mate: ka ʻe lolomi ia ʻe he tangata ʻoku poto.
15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
ʻI he maama ʻoe fofonga ʻoe tuʻi ʻoku ai ʻae moʻui; pea ko ʻene ʻofa ʻoku hangē ia ko e ʻao ʻoe ʻuha mui.
16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
He ʻikai ʻoku lelei hake ʻae maʻu ʻoe poto ʻi he maʻu ʻoe koula? Pea ʻikai ʻoku lelei hake ʻae maʻu ʻae faʻa ʻilo ʻi he fili ki he siliva?
17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
Ko e hala motuʻa ʻoe angatonu ko ʻenau afe mei he kovi: ko ia ʻoku tauhi ki hono hala ʻoku fakamoʻui ʻe ia hono laumālie.
18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
ʻOku muʻomuʻa ʻae fielahi ʻi he fakaʻauha, pea mo e loto angahiki ʻi he hoko ʻae hinga.
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
ʻOku lelei lahi hake ia ke loto angavaivai mo e kakai angavaivai, ʻi he vahevahe ha koloa kuo maʻu mo e fielahi.
20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
ʻE maʻu ʻae lelei ʻe ia ʻoku tokanga fakapotopoto ki ha meʻa: pea ʻoku monūʻia ia ʻaia ʻoku falala kia Sihova.
21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
ʻE ui ʻakinautolu ʻoku loto poto ko e fakamākukanga; pea ʻoku tupu ʻae poto mei he loungutu ʻoku melie.
22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
Ko e faʻa ʻilo ko e matavai ia ʻoe moʻui kiate ia ʻoku maʻu ia: ka ko e akonaki mei he vale ko e vale pe ia.
23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
ʻOku akoʻi ʻe he loto ʻoe poto ʻa hono ngutu, pea ʻoku ne fakalahi ʻae poto ki hono loungutu.
24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
ʻOku tatau mo e ngeʻesi ʻoe hone ʻae lea mālie, ʻi hono huʻa melie ki he laumālie, pea ko e moʻui ia ki he ngaahi hui.
25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
ʻOku ai ʻae hala ʻoku matamata totonu ki he tangata, ka ko hono ngataʻanga ʻoʻona ko e ngaahi hala ki he mate.
26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
Ko ia ʻoku ngaue ʻoku ngāue maʻana: he ʻoku tangi ai kiate ia ʻa hono ngutu.
27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
ʻOku keli hake ʻae kovi ʻe he tangata angakovi: pea ʻoku ʻi hono loungutu ʻae afi kakaha.
28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
ʻOku tūtuuʻi ʻe he tangata angakovi ʻae feʻiteʻitani: pea ʻoku fakamāvae ʻe he tangata faʻa fafana ʻae kaumeʻa feʻofoʻofani.
29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
ʻOku fakahalaʻi ʻe he tangata ʻoku angamālohi ʻa hono kāinga, ʻo ne tataki ia ki he hala ʻoku ʻikai lelei.
30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
ʻOku ne fakamohe hono mata koeʻuhi ke ne fakakaukau ki he ngaahi meʻa ʻoku kovi: ʻi he ngāue ʻa hono loungutu ʻoku hoko ai ʻae kovi.
31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
Ko e ʻuluhinā ko e tatā ia ʻoe ongoongolelei, ʻo ʻilo ia ʻi he hala ʻoe māʻoniʻoni.
32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Ko ia ʻoku fakatotoka ki he ʻita ʻoku lelei hake ia ʻi ha taha ʻoku mālohi; pea pehē foki ia ʻoku faʻa pule ki hono loto ʻi ha taha ʻoku hamu ha kolo.
33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
ʻOku lī ki he loto kofu ʻae talotalo; ka ʻoku ʻia Sihova, ʻa hono fakamaauʻi.
