Ordsprogene 14
1 Visdom bygger sit hus, dårskabs hænder river det ned.
智慧ある婦はその家をたて 愚なる婦はおのれの手をもて之を毀つ
2 Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
直くあゆむ者はヱホバを畏れ 曲りてあゆむ者はこれを侮る
3 I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
愚なる者の口にはその傲のために鞭笞あり 智者の口唇はおのれを守る
4 Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
牛なければ飼蒭倉むなし牛の力によりて生産る物おほし
5 Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
忠信の證人はいつはらず 虚偽のあかしびとは謊言を吐く
6 Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
嘲笑者は智慧を求むれどもえず 哲者は知識を得ること容易し
7 Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
汝おろかなる者の前を離れされ つひに知識の彼にあるを見ざるべし
8 Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
賢者の智慧はおのれの道を暁るにあり 愚なる者の痴は欺くにあり
9 Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
おろろかなる者は罪をかろんず されど義者の中には恩恵あり
10 Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
心の苦みは心みづから知る其よろこびには他人あづからず
11 Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
惡者の家は亡され 正直き者の幕屋はさかゆ
12 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
人のみづから見て正しとする途にしてその終はつひに死にいたる途となるものあり
13 Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
笑ふ時にも心に悲あり 歎樂の終に憂あり
14 Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
心の悖れる者はおのれの途に飽かん 善人もまた自己に飽かん
15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
拙者はすべての言を信ず 賢者はその行を愼む
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
智慧ある者は怖れて惡をはなれ 愚なる者はたかぶりて怖れず
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
怒り易き者は愚なることを行ひ 惡き謀計を設くる者は惡まる
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
批者は愚なる事を得て所有となし 賢者は知識をもて冠弁となす
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
惡者は善者の前に俯伏し 罪ある者は義者の門に俯伏す
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
貧者はその鄰にさへも惡まる されど富者を愛ずる者はおほし
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
その鄰を藐むる者は罪あり 困苦者を憐むものは幸福あり
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
惡を謀る者は自己をあやまるにあらずや 善を謀る者には憐憫と眞實とあり
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
すべての勤労には利益あり されど口唇のことばは貧乏をきたらするのみなり
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
智慧ある者の財寳はその冠弁となる 愚なる者のおろかはただ痴なり
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
眞實の證人は人のいのちを救ふ 謊言を吐く者は偽人なり
26 Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
ヱホバを畏るることは堅き依頼なり その児輩は逃避場をうべし
27 HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
ヱホバを畏るることは生命の泉なり 人を死の罟より脱れしむ
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
王の榮は民の多きにあり 牧泊の衰敗は民を失ふにあり
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
怒を遅くする者は大なる知識あり 氣の短き者は愚なることを顕す
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
心の安穏なるは身のいのちなり 娼嫉は誉の腐なり
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
貧者を虐ぐる者はその造主を侮るなり 彼をうやまふ者は貧者をあはれむ
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
惡者はその惡のうちにて亡され義者はその死ぬる時にも望あり
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
智慧は哲者の心にとどまり 愚なる者の衷にある事はあらはる
34 Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
義は國を高くし罪は民を辱しむ
35 En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
さとき僕は王の恩を蒙ぶり 辱をきたらす者はその震怒にあふ
