Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Parabolæ Salomonis, filii David, regis Israël,
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
ad sciendam sapientiam et disciplinam;
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
ad intelligenda verba prudentiæ, et suscipiendam eruditionem doctrinæ, justitiam, et judicium, et æquitatem:
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
ut detur parvulis astutia, adolescenti scientia et intellectus.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Audiens sapiens, sapientior erit, et intelligens gubernacula possidebit.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
Animadvertet parabolam et interpretationem, verba sapientum et ænigmata eorum.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Timor Domini principium sapientiæ; sapientiam atque doctrinam stulti despiciunt.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Audi, fili mi, disciplinam patris tui, et ne dimittas legem matris tuæ:
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
ut addatur gratia capiti tuo, et torques collo tuo.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Fili mi, si te lactaverint peccatores, ne acquiescas eis.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Si dixerint: Veni nobiscum, insidiemur sanguini; abscondamus tendiculas contra insontem frustra;
deglutiamus eum sicut infernus viventem, et integrum quasi descendentem in lacum; (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
omnem pretiosam substantiam reperiemus; implebimus domos nostras spoliis:
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
sortem mitte nobiscum, marsupium unum sit omnium nostrum:
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
fili mi, ne ambules cum eis; prohibe pedem tuum a semitis eorum:
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
pedes enim illorum ad malum currunt, et festinant ut effundant sanguinem.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Frustra autem jacitur rete ante oculos pennatorum.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Ipsi quoque contra sanguinem suum insidiantur, et moliuntur fraudes contra animas suas.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Sic semitæ omnis avari: animas possidentium rapiunt.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Sapientia foris prædicat; in plateis dat vocem suam:
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
in capite turbarum clamitat; in foribus portarum urbis profert verba sua, dicens:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
Usquequo, parvuli, diligitis infantiam, et stulti ea quæ sibi sunt noxia cupient, et imprudentes odibunt scientiam?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
convertimini ad correptionem meam. En proferam vobis spiritum meum, et ostendam vobis verba mea.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Quia vocavi, et renuistis; extendi manum meam, et non fuit qui aspiceret:
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
despexistis omne consilium meum, et increpationes meas neglexistis.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
Ego quoque in interitu vestro ridebo, et subsannabo cum vobis id quod timebatis advenerit.
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
Cum irruerit repentina calamitas, et interitus quasi tempestas ingruerit; quando venerit super vos tribulatio et angustia:
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
tunc invocabunt me, et non exaudiam; mane consurgent, et non invenient me:
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
eo quod exosam habuerint disciplinam, et timorem Domini non susceperint,
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
nec acquieverint consilio meo, et detraxerint universæ correptioni meæ.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Comedent igitur fructus viæ suæ, suisque consiliis saturabuntur.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Aversio parvulorum interficiet eos, et prosperitas stultorum perdet illos.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Qui autem me audierit, absque terrore requiescet, et abundantia perfruetur, timore malorum sublato.
