4 Mosebog 34

1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

Og Herren tala meir til Moses, og sagde:

2 Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans Land i hele dets Udstrækning

«Seg til Israels-sønerne: «Når de kjem inn i Kana’ans-landet - det er det landet de skal hava og eiga, heile Kana’ans-landet so vidt som det er -

3 så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom; eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet;

so skal landeskilet dykkar på sudsida ganga frå Sinheidi langs med Edom, den søre bytestrengen skal i aust ganga ut ifrå enden av Saltsjøen,

4 så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar Addar øg nå til Azmon;

og svinga sudum Skorpionskardet, og so taka yver til Sin; so skal han ganga fram sunnanfor Kades-Barnea, til han når Hasar-Addar, og so taka yver til Asmon;

5 fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved Havet.

frå Asmon skal bytet svinga burt til Egyptarlands-bekken, og so ganga i havet.

6 Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse; det skal være eders Vestgrænse.

I vest skal landet støyta til Storhavet; det skal vera landskilet dykkar mot vest.

7 Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;

På nordsida skal landskilet ganga soleis. Frå Storhavet skal de draga skiftelina til Horfjellet

8 fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad;

og frå Horfjellet dit som vegen ber til Hamat; der skal bytet ganga ut ved Sedad;

9 derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det skal være eders Nordgrænse.

sidan skal det halda fram til Zifron, og so enda ved Hasar-Enan. Dette skal vera landskilet dykkar mot nord.

10 Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam;

I aust skal de setja landskilet etter ei lina som gjeng frå Hasar-Enan til Sefam.

11 og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten østen for Kinneretsøen;

Frå Sefam skal bytet ganga nedetter til Ha-ribla, i aust for Ajin, og so lenger ned, til det når berghallet austanfor Kinneretsjøen;

12 derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til alle Sider.

so skal det ganga nedåt Jordan, og ut i Saltsjøen. Det skal vera landet dykkar, etter bytemerki sine rundt ikring.»»

13 Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.

Og Moses sagde til Israels-sønerne: «Dette er det landet som de skal få til odel og eiga; de skal skifta det i luter, og draga strå um luterne; det er det landet som Herren hev sagt skal gjevast åt dei ni ætterne og den eine halve ætti.

14 Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har allerede fået deres Arvelod.

For Rubens-ætti med greinerne sine og Gads-ætti med sine greiner og den halve Manasse-ætti hev fenge dei eigorne dei skal hava;

15 De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.

desse tvo ætterne og den halve ætti hev fenge sin eigedom på denne sida av Jordanelvi, som renn frammed Jeriko - i aust, der soli kjem upp.»

16 Og HERREN talede til Moses og sagde:

Og Herren tala atter til Moses, og sagde:

17 Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn;

«Høyr no kva dei er for menner som skal skifta ut landet millom dykk; Eleazar, øvstepresten, og Josva Nunsson,

18 desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte Landet.

og so ein hovding frå kvar ætt, som de skal taka til utskiftingsmann;

19 Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,

det er av Juda-ætti Kaleb, son åt Jefunne;

20 af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,

og av Simeons-ætti Semuel, son åt Ammihud;

21 af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,

og av Benjamins-ætti Elidad, son åt Kislon;

22 af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn,

so ein hovding av Dans-ætti: Bukki, son åt Jogli;

23 af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel, Efods Søn,

og av Josefs-sønerne ein hovding av Manasse-ætti: Hanniel, son åt Efod,

24 og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn,

og ein hovding av Efraims-ætti: Kemuel, son åt Siftan;

25 af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn,

so ein hovding av Sebulons-ætti: Elisafan, son åt Parnak;

26 af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn,

og ein hovding av Issakars-ætti: Paltiel, son åt Azzan;

27 af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn,

og ein hovding av Assers-ætti: Akhihud, son åt Selomi;

28 og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn.

og ein hovding av Naftali-ætti: Pedael, son åt Ammihud.»

29 Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem Israelitterne.

Desse mennerne var det som Herren sagde skulde skifta eigedomarne millom Israels-sønerne i Kana’ans-landet.