4 Mosebog 11

1 Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.

Hagi Israeli vahe'mo'za knazama eneriza zanku zamesra hige'za Ra Anumzamofo agesafi kehakare hazageno, Ra Anumzamofona tusi asi vazigeno mago'a atuparega meno evu'nea kumara teve tagintegeno teme vu'ne.

2 Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Så dæmpedes Ilden.

Ana'ma hige'za vea'moza nege'za, Mosesente taza huo hu'za zavi krafa eme hazageno, Mosese'a Ra Anumzamofontega nunamu higeno, ana tevemo'a asu hu'ne.

3 Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brød løs iblandt dem.

Hagi ana kuma'mofo agi'a Taberae hu'za agia ante'naze. Na'ankure zamagrama ke hakarema hazageno Ra Anumzamofo tevemo zamagri amu'nompi teve re'negu anage agia ante'naze.

4 Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kunde vi dog få Kød at spise!

Mago'a ru vahe'ma Israeli vahe'enema emeri havia hu'za vu'naza vahe'mo'za masave ne'za nenaza vaheki'za, ne'zama nesagu nehage'za, Israeli vahe'mo'zanena zamagranena ke hakare hu'za, tananke zana iza tamisnigeta negahune?

5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

Tagra Isipi mani'neta nozama, konoma, merenima, aka osu ani'ani'ma (leek), ani'ani'ma, galikima miza oseta amne nenona zankura tagesa nentahune.

6 og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna."

Hianagi menina hanavetia omanegeno, ne'zantia omnegeno, manage me'ne!

7 Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium.

Manamo'a, ampori'e ragagna huno kani kruke hu'ne.

8 Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

Hagi ana mana nantera oti'za eka eka kupi zogi ante'za, mago have tra ante'neza mago havenu atufe'za vu'za eza nehazageno refuzafupeno ta'nefa sege, magru riga onaginefi rentra hazageno tanefa asege'za kavofi krete'za, kuta keki tro hu'naze. Haga'amo'a olivi masavempi kre'naza kekimofo haga gna hu'ne.

9 Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.

Kenage'ma seli nonkumapima atako'ma eneramigeno'a ana manamo'a magoka herafirami'ne.

10 Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's Mishag.

Israeli vahe'mo'za seli nozamimofo kahante mani'ne'za maka'mo'za zavi netageno, Ra Anumzamofo rimpa ahe'zamo otigeno, Mosese'a ana zama negeno musena huozmante'ne.

11 Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet så ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig?

Anante Mosese'a amanage huno Ra Anumzamofona asmi'ne, Na'ante Ra Anumzamoka kagri eri'za vahekamo'na ama zana erifore hune nami'ne? Nagrira musena huonantenka, maka vahe'mokizmi knazana nagrira eri kofi nenantano?

12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

Nagrake ama ana vahera kase zamante'nofi? Nagra nezmafana mani'nofi? Kagra nagrikura hunka, kasumpinka zamanukinka, a'nemo'za mofavre zamasunte zamanu'nekiza kna hunka, zamavarenka zamafahe'i huhampri zamante'nana moparera vuo hankena neo?

13 Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

Zamananke zana inantegati ama ana maka veara eri fore hu'na zamigahue? Zamagra navufi zavi ate'za anage nehaze, tananke zana tamigeta namneno hu'za nehaze!

14 Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

Ama ana eri'zamo'a tusi'a kna navenesiankina, mika'a veara nagrakera, inankna hu'na kva huzmantegahue?

15 Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"

Amanahu hunka nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma hanunka, muse hugantoanki Kagri kvufima knare'ma hu'nesugenka, ame' hunka nahe nefrinka, atregeno ama knazamo'a nazeri haviza osino.

16 HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

Hagi Ra Anumzamo'a ana kema nentahino amanage huno Mosesena asmi'ne, Israeli vahe'ma kva eri'zama enerisaza vahepintira 70'a vahe zamavarenka kagrane seli nomofo avuga eme otiho.

17 Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skal bære den.

Hagi anante Nagra eramina kagra'ene keaga eme nehu'na, kagripintira mago'a Avamura eri zami suge'za, kaza hu'za veamokizmi knazana mago'a erisagenka, mago'ene maka knazana kagrakera e'origahane.

18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder kød at spise;

Veara zamasamige'za, okina zamananke'zana (mit) negahazanki, zamazeri agru hu'za zamavufaga eri otage hiho. Na'ankure zavi krafagema hazana Ra Anumzamo'na antahi'noe. Iza magora tananke zana tamisigeta negahune! Isipi mani'nonana knare'zantfa huta mani'nonane hutama hazankea, Ra Anumzamo'na antahinoankina tmananke'zana taminugeta negahaze.

19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

Ne'zama tamagrama nesazana, magoke zagefino, tare zagefino, 5fu'a zagefino 10ni'a zagefino, 20'a zagefino,

20 men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!"

mago ikampina tamagra nenesageno, tamagona kampinti katati huno tamagoteno tamavresra hugahie. Na'ankure tamagrane nemanua Ra Anumzamo'na tamage'na hunamita zavi neteta anage hu'naze, Nahigeta Isipi'a atreta e'nesunane? huta hu'naze.

21 Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned!

Hianagi Mosese'a ana kemofo nona'a amanage hu'ne, 600,000ni'a sondia vahe'ene menina nagra mani'nogenka, Kagra anage hane, Nagra zamananke'za zamisanuge'za mago ikamofo agu'afina negahaze nehane.

22 Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?"

Sipisipi kevune, bulimakao kevu aheta tragafeta zamisuna zamo'a, maka vahe'mokizmi agu hezmantegahifi? Hifi maka hagerimpinti nozame azeri atru huta zamisunazamo, agua ahezmantegahio?

23 HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."

Ra Anumzamo'a amanage huno Mosesena ke nona'a asmi'ne, Ra Anumzamo'na hanavemo'a atupa hu'nefi? Nagri kemo'a tamage huno nena raga'a efore hugamigahio, huogamigahio menina kagra kegahane.

24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

Mosese'a vuno Ra Anumzamo'ma asmi'nea naneke'a ana maka veara ome nezamasamino, 70'a kva vahe huhampri zamante'nea zamavareno seli nonte ome zamante kagi'ne.

25 Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

Hagi Ra Anumzamo'a hampompi eramino keaga hunezamino, mago'a Mosesempi mani'nea Avamura erino ana 70'a kva vahete ante'ne. Higeno ana Avamuma zamagrite emanige'za zamagra kasnampa kea osi'a knafi hu'naze. Hianagi ete anama hute'za mago'enena ana kasnampa kea osu'naze.

26 Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

Ana hianagi tare kva netrena seli mono nompina mareorina'e, mago'mofo agi'a Eldati'e, hagi mago'mofo agi'a Medati'e. Zanagra kumapi mani'nakeno, Ra Anumzamofo Avamumo zanagrite emanige'ne, ana zanke hu'ne kasnampa keaga ana kumapina hu'na'e.

27 Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."

Ana nehakeno mago nehazave ne'kanomo agareno vuno Mosesena anage huno ome asami'ne, Eldatike Medatikea kasnampa keagaga kumapina neha'e.

28 Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"

Nun ne'mofavremo Josua, nehazama'are Mosesena aza nehia ne'mo huno, Mosesega ranimokagi zanatregeke ana keaga osi'o.

29 Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!"

Hianagi Mosese'a ke nona amanage hu'ne, kagra nagritega antenka kasnampa kea osi'o nehampi? Ra Anumzamofonte maka kasnampa vahera tro hanazegu nagesa nentahuankino, Ra Anumzamo'a Avamura Agra'a zamigahie!

30 Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

Ana'ma hute'za ete Mosese'ene Israeli kva vahe'mo'zanena kumapi vu'naze.

31 Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

Mago zupa Ra Anumzamo'a hankavenentake zaho huntegeno hagerintegati mika'a hifa' nama zaga renatigeno hareno Israeli vahe'ma kuma kiza mani'nazarega emani avite'ne. Mago zage gna anagamu (not) kazigane, henkamu (saut) kazigane vuga'are kumamofona agofetu emani emani higeno, ana hifa' namamo mopa aviteno mreri'neana tare kiubits (1 mita gna hu'nea avamente emani'naze).

32 Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

Hagi veamo'za mago zagegi, mago kenageki, anante zagegi hu'za ana hifa nama zogi'naze. (Iza'o osi'ama zogitere hu'nemo'a 1tauseni'a kilo mago mago'mo'a zogitere hu'ne) ana hifa' nama zogite'za kumamofo refarega zagere ante hagege hu'naze.

33 Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hård Straf ramme Folket.

Hagi ana namama agafama hu'za ani'za nakriku nehazegeno, Ra Anumzamofo rimpa he'zamo'a mrerigeno, tusi kri vahe'mokizmi zamavate atregeno eme zamazeri haviza hu'ne.

34 Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folk jordet.

Hagi memema ase'za zamagraguke'ma antahi'naza vahera zamahe hana hige'za fri'naze. Ana vahera anampi asene zamante'za ana kuma agi'a Kibrot-hatava hu'naze, (meme vahe asente kumare hu'za agi'a ante'naze).

35 Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

Kibrot-hatavatira Israeli vahe'mo'za atre'za Hazeroti vu'za, anantega Hazeroti mopare zaza kna umani'naze.